Havre-te boller

Selvom jeg eksperimentere en del med, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre (og smager godt / ikke bliver for hurtigt tørre), så vender jeg altid tilbage til de har havreboller.. Jeg har ved flere lejligheder blogget om dem, men opskriften har I aldrig fået, for det er sådan en lidt af det ene og lidt af den andet opskrift, som jeg har sjusset mig frem til hver gang... og når ja, på et tidspunkt for man så meget "finger-spitz-gefühl" at opskriften er unødvendig...
Men i dag skulle det være, så jeg har målt og vejet, hvor meget te og havregryn jeg egentlig bruger osv. så nu er den klar til jer...

Du skal bruge

50 g gær
8 dl te (kan helt eller delvist erstattes med vand)
350 g havregryn
3 dl kærnemælk eller anden surmælksprodukt
1 dl olie
250 g kerner (skårne hvedekerner, solsikkekerner eller hørfrø eller lign.)
2 tsk sukker
lidt salt
750 g hvedemel + lidt til at ælte med
1 æg (til pensling - kan udelades)

Opløs gæren i 2 dl te. Tilsæt herefter resten af teen og havregrynene. Rør det godt sammen og lad havregrynene stå og suge teen til sig og gå i opløsning (5-10 min). Tilsæt kærnemælk, olie, kerner, sukker og salt. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælte dejen godt.

Lad det hæve i 1 time

Ælt igennem og form 24 boller af dejen og lad dem hæve på pladen i 35 min.

Pensel bollerne med æg

Bages ved 175-200 grader i 13 min

God fornøjelse med dem. Vi bruger dem både til eftermiddagsboller, morgenboller og sågar til burgerboller... De er dejligt mættende...

Kommentarer

ullaskovjensen sagde…
Må absolut prøves! :-)

Populære opslag