Kokholmske køkkenhåndklæder

 Jeg har inviteret farverne ind i mit hjem.. og alle mine gamle køkkenhånklæder var... kedelige... derfor har jeg besluttet, at det skal de ikke længere være...

Det er totalt sofastrik, så det går bare der-ud-af...

Og I skal da ikke snydes for opskriften

Materialer:
2 x 50 g. 100% bomuldsgarn til pind 2½-3 (Dette garn er købt i Kvickly) 

Pind: 3 (og en hæklenål str. 2,5)

Slå 80 m op. Strik 10 p ret. med den ønskede kantfarve. Bryd garnet og skift farve. 
Skift nu til mønster. # Strik *4 ret, 4 vrang* gentag fra * til * pinden ud. Strik 5 pinde således. Strik så "omvendt" over alle masker således: *4 vrang, 4 ret*. gentag fra * til * pinden ud. Strik 5 pinde således.# 
Strik mønster (fra # til #) - i alt 149 p. Bryd garnet og skift til kantfarven. Strik 1 p i mønster og derefter 10 p ret. Luk af. 

Tag nu masker op langs siden, i kantfarven,  således: 

I kanten tages 5 m op, over to tern tages 5 m op - hele vejen langs siden - og så 5 m langs kanten igen.

Strik 10 p ret. luk af

Gør det samme i modsatte side.

Strop:

5 masker fra hjørnet, hækles 3 fm. vend
*1 lm, 3 fm, vend *
Gentag fra * til * i alt 15 gange (16 rk)
5 masker fra hjørnet hækles stroppen fast igen med fm. Luk af og hæft alle ender.

God fornøjelse...
Send en kommentar

Populære indlæg