Tupperware

Jeg har en svaghed for Tupperware... det må jeg erkende. Og da jeg var til Tupperwareparty i torsdags, fik jeg jo forøget min samling. Jeg har efterhånden en del Tupperware, som jeg har samlet igennem 12 år. Og jeg er stadig hooked! Dette skal ikke være en salgstale, for enten forstår man, hvad jeg mener eller også gør man ikke.

Og det værste ved at være til sådan er Tupperwareparty er, at jeg, uanset hvad jeg sætter mig for inden jeg tager hjemmefra, så ender det med, at jeg køber noget...

 

I torsdags startede jeg med at sige, at jeg ikke havde så meget Tupperware, men efterhånden som jeg kunne sige "den har jeg og den har jeg også" jo, så måtte jeg jo indrømme, at min mor havde ret, da hun tørt sagde, at jeg havde en f*** masse plasticlort (jeg ville jo aldrig kalde Tupperware med lort, men det kalder hun det så (selvom hun også har en del))

 

Og ja, jeg ved godt at det ikke giver den samme anerkendelse at have en masse Tupperware i skabene som havde det været Erik Kold bøtter eller noget andet retro-smart, men jeg er måske lidt for praktisk anlagt til det... for jo, det er da møj' kjøn', men jeg kan nu så godt li' mine ting nye... så Retro bliver jeg nok aldrig. Med mindre mit Tupperware bliver retro, for så er jeg med.

 

Hvad med jer? vil I indrømme om I er fans eller skabs-tupperware-ejere?

Min efteruddannelse

Som jeg skrev i søndags, så er jeg i gang med et efteruddanelsesforløb. Meningen er at jeg skal til at undervise ordblinde, men om det bli'r efter sommerferien allerede, det vides ikke. Sådan er det på VUC. Vi ved ikke hvor mange kursister vi har før vi står der. Det er det spændende og lidt frustrende ved det her job...

Når men tilbage til mit PD modul... Jeg læser en del om læsning, skrivning og stavning i tiden og lærer om en masse nye teoretikere som Elbro, Arnbak, Ehri, Bråten og mange flere. Læsning er jo oppe i tiden - vi skal være bedre en kineserne... Men jeg får ogås et gensyn med gamle kendinge og det er ret fint, for så får jeg lige genopfrisket, hvorfor jeg kunne li' dem til at begynde med... så Luhmann, Bakhtin, Dysthe og Piaget er ogås på menuen.
Jeg er nok lidt en nørd, for selvom jeg skal tvinge mig selv hen til computeren for at skrive den her 12 sider lange opgave, så bliver jeg alligevel lidt fanget af det... Jeg syntes faktisk det er spændende...

Min terapeut (ja, sådan en har jeg haft) sagde faktisk, at det kreative var en evne, jeg havde fuldt udviklet (jo, jeg kan stadig lære nyt, men som kineserne siger, så jo mere du ved - jo mere er du bevidst om du ikke ved)...
Men det med at undervise og være lærer - med alt hvad det indebære, det var en evne jeg ikke var færdig med at udvikle og det skulle jeg huske... og det tror jeg er en evig proces.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så elsker jeg mit arbejde. Jeg er en heldig kvinde. Jeg har så meget godt i mit liv.
Jeg ville bare ønske, at jeg havde mere tid til at fokusere på det her studie (heldigvis har jeg været alene hjemme hele weekenden, så jeg har kun detaljerne i opgaven tilbage, så er den klar til at blive sendt til Kolding)
Men tid... det er en mangelvare...

Lidt om livet og hverdagen

Jeg er meget beæret over at der er 77 mennesker der gider at følge med i mit kokholmske univers med alle de udfald jeg har i tiden... men ja, tiden, den har jeg ikke... Jeg syntes dog stadig det er skønt at kigge ind i blogland engang imellem og se, hvad I alle sammen laver... I er så skønt kreative...

Lige i øjeblikket arbejder jeg på at graduere en strikkeopskrift på babyfutter...

Jeg har faktisk strikket de her futter i over 10 år, så nu deler jeg opskriften med jer... i 3 størrelser, hvis alt går vel...

Jeg har også et lille lager af de her futter, så på TO-DO-listen står også en salgsside her på bloggen (ja, jeg har haft en butik på Amio og det er en genial hjemmeside, men jeg fik ikke opdateret den nok, så den er nedlagt)

 

Sådan helt privat, så går det jo som altid lidt op og lidt ned... Bonderøven, terroristen og politibetjenten har det godt og vores lille familie trives... Det kan jeg ikke klage over...

 

Lockouten er slut - heldigvis - men det betyder, at jeg løber en del stærkere end normalt... plus at jeg har fået nyt skema og arbejder nu med to-sprogede voksne... det er spændende, men al begyndelse kræver en ekstra indsats og det tærer lidt på kræfterne. Men jeg er aldrig træt af at møde på arbejde, for sjældent har jeg haft et hold, som er så motiverede. Det er skønt.

Og jeg er snart færdig med første modul som ordblinde/FVU lærer... andet modul bestemmer om det bliver ordblinde undervisning eller noget andet jeg kan kalde mig...

 

Det eneste lille suk jeg har, er at min boligsituation lige nu ikke er den fedste løsning. Lejligheden her i Holstebro midtby koster en mindre royal formue i måneden og nu har jeg lige modtaget en ekstra regning på varme og vand, som sætter mit faste forbrug op med over 1000 kr. om måneden. Det er en del... men det er ikke et mysterie hvorfor, for lejligheden er piv utæt... det har jeg fået en håndværker til at konstatere... Lejligheden følger kort sagt temperaturen udenfor, så er det koldt ude, er lejligheden kold... og mange steder trækker det direkte ind. Det kan/vil vi ikke leve med, så nu er vi gået i tænkeboks... Vi har desværre bare liige et lille hus til salg (som ligger helt skørt i forhold til vores arbejde, men da Bonderøven købte det, lå det perfekt i forhold til han daværende arbejde og hans familie)

Jeg er så frustreret over at være "låst" og vi kan ikke "bare" flytte, for pigerne skal ikke skifte skole mere end en gang... det er ikke holdbart... Kryds fingre for, at huset bliver solgt snart... der skal kun en køber til...

 



Jeg håber, vi snart finder en løsning, for jeg fungere ikke ret godt i Limbo. Er der nogen som gør det? Og politibetjenten skal helst ikke blive alt for opmærksom på denne nye probelmstilling, for så er det ikke kun mig der føler sig rodløs... suk...

Set fra den positive side, så er det ikke jordens undergang, vi ville ha' flyttet på et tidspunkt... vi talte bare om, om et år eller to... ikke inden vinter, som vi taler om nu...
Jeg håber, I har en god søndag derude... nu har jeg lettet mit hjerte og jeg vil nyde resten af min weekend

Sponsoreret indlæg - Rabatkode.dk

Jeg er blevet kontaktet af kvinden bag rabatkode.com. Pga. en tidligere omtale af zalando.dk har hun sendt mig en kode der skulle give en 100 kr rabat ved køb på min. 500 kr.

Jeg skal lige sige, at jeg ikke har prøvet koden endnu, men jeg deler den gerne med jer, så I i det mindste kan få glæde af den...

rabatkode: 04WEL13AP2

På hjemmesiden kan man finde flere rabatkoder til mange forskellige større eller mindre hjemmesider som eks. Hotels.com og H&M

Skriv endelig, hvis I prøver den af eller andre af sidens koder...

Lockout-frustration

Jeg er ikke fan af lockouten - det tror jeg ikke, der er nogen som er... og det er en af de mest frustrerende ting jeg længe har oplevet. Det er absolut ligeså slemt som da jeg var ledig.

Man skulle tro, at jeg nu havde maser af tid til at være kreativ, men nej... jeg kører hele Jylland tyndt, for med en arbejdsplads i Skjern (som jeg elsker, men ikke må komme på) og en fagforening, som mener vi skal mødes i Vejle min. 1 gang om ugen og ja, børn som bliver passet så hos den ene og så hos den anden (fordi jeg skal alt muligt andet) - jo, jeg sidder en del i min bil.

Jeg håber snart der sker noget, for det her er ikke fedt! Jeg er TOP frustreret! Jeg savner min hverdag, mine rutiner med terroristen, betjenten og bonderøven. Jeg gør en del krumspring, for at vi kan være sammen, bare lidt hverdag og i min nuværende hverdag, er alting kastet op i luften og jeg har mistet tidfornemmelsen. Det er længe siden, jeg har vågnet om morgenen (flere dage i ugen) og så skulle komme i tanke om, hvilken dag det er og hvad jeg så skal i dag.

Det trækker tænder ud, at skulle genopfinde sig selv hver dag.
Det trækker tænder ud, at skulle strukturere tre menneskers hverdag
Det trækker tænder ud, at skulle forholde sig til nye aftaler, som dukker op i sidste øjeblik
Det trækker tænder ud, ikke at vide, hvornår det hele bliver normalt igen.

ÅH gud... er jeg alene?

Min nyeste investering

Jeg er blevet den stolte ejer af en overlocker! åh! hvor har jeg ønsket mig sådan en længe... Jeg har længe styret udenom alt strækstof, fordi jeg ikke havde sådan en... men nu! nu kan jeg... og jeg har da lige et par projekter jeg skal i gang med, men tiden er ikke til det...

Sko... en af mine laster

 

 Jeg er sgu nok ikke så forskellig fra de fleste piger/kvinder, når jeg kan få ideen om, at jeg ikke kan LEVE uden at have et par klassiske sorte sko til pænt brug... og så bruge timer på at overveje, mange besøg i skobutikker og surfing på nettet efter lige præcist de sorte sko, som jeg vil bruge i maaange år og derfor retfærdiggør at øge samlingen af sko... mens bonderøven ryster på hovedet og smiler af mig...

Men! de her sko... dem måtte jeg eje... fundet på Zalando sat ned og så er det jo bare at slå til... og de er bare SÅ fine... hmmm den har vi jo ikke hørt før... host host...

Ej, men jeg undskylder det lidt med at, jeg er af den gamle skole... i ved den slags, der slider sit tøj op, arver tøj fra andre, som ikke gør det og er lidt kræsen med, hvad jeg køber, så jeg bruger ikke en formue på tøj hver måned...

Men sko... og undertøj, det er min last... Jeg elsker det bare... Jeg har ikk' ret mange tasker, bukser eller læbestifter, men jeg elsker sko (kjoler) og undertøj... og det er dyre bekendskaber til tider. Et trænet skokenderøje, vil på billedet til højre se (det er mine sommer- og pæne sko), at jeg ikke er mærkefacist, men har sko fra Cult, Deichman, Vagabond og Rieker...

Jeg er måske også lidt atypisk, i hvert fald i forhold til hvad amerikanske film prøver at bilde os ind, for jeg giver gerne mellem 900-1200 kr. for et par hverdagssko, men kvier mig ved at giver mere end 600 for et par pæne sko...

OG så ÆÆÆÆLSKER jeg Ecco... så, nu er det sagt. Og denne kærlighedsaffaire er ret dyr, for Ecco er skønne, konfortable og, hvis man går udenom mormor-modellerne, flotte kvalitetssko, som jeg bliver ved med at vende tilbage til... Mine og terroristens fødder er ret specielle og Ecco er næsten den eneste skoproducent jeg kan stole på kan lave sko, som vi kan udholde at bruge i timer, dage og uger...

Og igen, vil den skarpe skokender kunne se, at der står ikke et, men to par Ecco støvler i min gang, ved siden af to par Deichman sko og ja... nogen af de grimmeste sko, der nogensinde er blevet produceret, nemlig Clogs... men de er nu bare praktiske...

 Hvad med jer derude? Jeg ved, at jeg ikke er alene...

 

Nye øreringe

Jeg viste jer min samling af perler for et par dage siden og nu fik jeg endelig lavet et par øreringe... I forhold til, at jeg ikke har arbejdet med perler i flere år, er jeg ret godt tilfreds med resultatet... Jeg håber vil få dem brugt...
Go'weekend og go' påske til jer alle

Pyhh... det er en lang uge...

Jeg har simpelthen lidt ondt af mig selv i denne uge... mit skema er midlertidigt omlangt, så jeg primært arbejder om eftermiddagen i stedet for om formiddagen og med et kursus i dag på 7½ time (og i alt 5 timers kørsel frem og tilbage) er jeg ved at være lidt brugt...


Det er ikke meget der bliver strikket, for når jeg kommer hjem, så går jeg nærmest i seng... godt vi snart har påskeferie...

Perler...

Måske er jeg den eneste der har sådan en kuffert m perler... Næh... Kusinen har også en (meget større) samling af perler + det løse... Men det er jo en rar ting at ha, når man får en idé... Nu må vi se, om jeg har evnerne endnu...