mandag den 31. august 2015

Man kan ikke have for mange tæpper til baby


Jeg har selv haft 3 varme døtre, som ikke altid har kunne udholde at sove under dynen - specielt om sommeren, men også i dele af foråret og efteråret. Derfor har jeg brugt og bruger rigtig mange strikkede, bomuldstæpper til at lægge over Basditten når hun skulle sove eller hun skal med en tur i bilen, i indkøbscenteret eller et andet sted hen, hvor jakken kan være for varm, men jeg alligevel syntes hun skal have noget på. Lige nu - med de her omkring 20 grader, så er det også meget rart med et lille tæppe over benene, når hun sidder op i barnevognen. 

Jeg har strikket en del tæpper pind 2,5 og det tager unægteligt lang tid. Så da jeg havde købt en del Sandenes Mandarin Medi, som jeg ikke kunne finde et formål til, tænkte jeg, at et tæppe kunne være en fin ting - specielt fordi dette garn strikkes på pind 3,5. Og det gør immervæk en forskel. 
Jeg er klar over, at der er andre, som ligesom jeg selv, syntes at mærkegarn - som eks Sandenes garn, er dyrt. Jeg er rørende enig, så når jeg får snøvlet mig sammen til at samle mine strikopskrifter i en bog, så vil jeg prøve at have strikket den her op i et billigere garn. Eksempelvis fra Coop eller hvad jeg kan finde.

Mønstret er på papiret inspireret af møllevinger, men det er svært at skille møllerne ud nu hvor mønstret er strikket op. Men jeg syntes stadig det er fedt og det har imod al forventning fået min søsters blå stempel, da hun var på besøg i går. Stilmæssigt er vi ret forskellige... 

Jeg syntes faktisk, at mønstret og garnet går op i en højere enhed. Jeg har før strikket et babytæppe på pind 3,5 og det blev kedeligt, tungt og lidt uhandy i udtrykket. Jeg glæder mig til at få strikket tæppet færdigt - bare for at se det endelige resultat, ikke for at jeg er træt af mønstret, snarere tværtimod, for når man har regnet rapporten ud, så kører det bare. 

onsdag den 26. august 2015

Walter cardigan


Denne lille sweater er et let lille projekt. Det er strikket kun i retriller, men fordi garnet er så fint, tog det er faktisk ret lang tid. Jeg har strikket denne lille cardigan i YarnArt kid mohair, som jeg har blogget om før. Jeg er selv rigtig glad for resultatet, og taget i betragtning, at jeg ikke har lavet den om, men at den lykkedes og ser ud som jeg havde forventet i første forsøg, skiller den sig lidt ud i forhold til mine andre projekter i øjeblikket. Jeg synes i øjeblikket, at jeg bruger en del tid på at pille op. Det er lidt et skridt frem og to tilbage. 
Garnet er meget let og jeg har haft mange overvejelser omkring knapper, lynlås mm, men jeg endte med denne blanke norske lukning, som er en fin kontrast til den lodne cardigan. 

Trøjen her er allerede kommet videre til Lillepigen, som efterhånden vejer over 3 kg. Min egen Basdit har passeret de 7 kg og måler 68 cm. Det er to små tøser, som begge trives og er til stor fornøjelse for deres mødre. 

Jeg har allerede gradueret mønstret, skrevet det ind og er i gang med at strikke en mere i str. 70. Hvis den ikke tager for lang tid, burde Basditten kunne passe den. Jeg har købt to nøgler af 25 g som har en løbelængde på 230 m. Jeg troede, at der kun var garn til en sweater, men det ser ud til at der er nok garn til to. 
Jeg har lagt projektet i min taske, så jeg altid har et striktøj med mig, men det gør også, at det ikke er det projekt jeg bruger mest tid på og derfor går det lidt langsomt. Okay meget langsomt. 

YarnArt kid mohair

 

Jeg har nok undgået denne art garn, fordi min erfaring har været, at det suser rundt på pindene, at det filtre sammen (og derfor er svært at pille op) og at det let går i stykker... 
Jeg vil sige, at dette garn kun delvist har levet op til mine forventninger. Det susede ikke så meget rundt på pindene og det gik ikke bare lige i stykker. Til gengæld var det svært at pille op. 
Garnet her er købt hos min lokale frisør. Det hedder YarnArt Kid Mohair og er en blanding af kid mohair og polyamid - altså et mix af en naturlig, animalsk fiber og en kunstig fiber. Det er den slags garn, jeg som regel har undgået, for jeg er mest til rene naturmaterialer. 

Projektet jeg har på pinden på billedet, er en lille cardigan i str. 50.
Jeg ligger et billede af den lille cardigan op på bloggen i løbet af et par dage. 


mandag den 17. august 2015

Irina bukser til Lillepigen


Da jeg lavede de her tænkte jeg "De er helt latterligt for små... selv til en præmatur pige - specielt fordi hun først får dem når hun er 4 uger gammel"
Men nej, de passede (skræmmende)... Og her er hun endda nået en kampvægt på 2000g, hvor hun vejede ca. 1500g ved fødslen (dygtig pige - fantastisk sej mor)

Jeg har dog vurderet, at de skal være ca. 3 cm højere i livet, for de hang lidt lavt i forhold til standart babybukser. Men denne smuksak er en fantastisk model



Da jeg syede den, var jeg (selvfølgelig) lidt nødt til at sy de enkelte dele sammen i en lidt anderledes rækkefølge, hvilket gik lidt ud over finishen, men der kan ikke lade sig gøre at gøre det ret meget anderledes, når tingene er så små - det kan simplet hen ikke bare lige noget som helt...

Jeg glemte da også et punkt, så jeg måtte frem med opsprætteren, men det lærer man også af. Men nu ved jeg da, at sybeskrivelsen er i orden.

Jeg er meget tilfreds med pasformen og nu skal jeg bare ha mig snøvlet sammen til at graduere den op, så denne simple model kan komme i min bog...

Og jeg har (mere eller mindre) overtalt Skrædderen til at være prøvesyerske - men det er lidt ude i fremtiden...

Og by the way - så er bukserne (selvfølgelig) lavet af en lille rest... der skal jo ikke meget til

mandag den 10. august 2015

1-2-3 prøve... Harald shorts


Jeg er en ivrig bruger af Instagram - primært som inspiration. Og følger man så mange norske strikkere som jeg gør, så vil man se fine "romber", som er en art shorts/selebukser. Jeg har nu prøvet at lave min egen romber - et par shorts m seler... og billedet herover er andet forsøg, som ikke er helt i skabet.

Den første udgave var alt for bred til at kunne være en str. 50, som det skulle forestille at være... men længden var fin. Her i anden udgaven har jeg rettet bredden og lavet et par små justeringer... Men jeg er ved at erfare at (surprise!) en lille detalje er STOR i de helt små størrelser... f.eks. er 2 cm meget på så lille en model (og dem der tror, at det går SÅ meget hurtigere i de små størrelser må tro om igen... Det er noget pil-værk!)

Jeg har nu lagt dem væk og gået i gang med noget andet (et par bukser) og så må vi se, om jeg opgiver at lave en model jeg syntes, jeg kan være bekendt...

tirsdag den 4. august 2015

Jagten på den perfekte savlesmæk



Selv det mest simple lykkedes ikke altid i første forsøg.

Når man laver/arbejder på en opskriftbog med Babyting, så syntes jeg, at et savlesmæk må være en af de ting, som skal være i bogen.

Det lyder jo ikke som verdens mest avancerede projekt og når mønsteret så lykkedes, så er det her helt sikkert også et ret enkelt projekt. Men alligevel har det taget mig 4 forsøg at ramme den rigtige længde, bredde og ikke mindst udtagning for at smækken ikke skal vulke (som den lyse gør)

Savlesmækker bruger vi en del af her i huset og det ligner godt nok en krave - og det kan den da også bruges som, men savlesmækken her skulle gerne fange "det hele", lige præcist fordi den ikke har et for og bag...

Nu kan modellen i hvert fald blive testet på Basditten

tirsdag den 28. juli 2015

Lilly kjole

 Mens vi har været på ferie i Nordjylland har jeg arbejdet på en lille kjole til mit Præmaturestrik projekt.

Det har undret nogen, at jeg kan bruge Basditten til model, men jeg har besluttet at bogen (hvis der er nogen som vil udgive den) skal indeholde fra str. 40-70 - altså fra præmatur til 9 mdr. Basditten kan derfor bruges som model til den største størrelse og Lillepigen, som er ved at være en måned gammel nu, kan bruges til den mindste størrelse.

Basditten er her på billedet iført Lilly kjolen. Den er lidt for lille til hende omkring brystet og armene, men sådan er det jo med modeludvikling - man rammer ikke altid rigtigt første gang.

Basditten kan endnu ikke sidde selv, selvom hun gerne vil, og hun sidder ikke stille nok til at jeg kunne få et ordenligt billede, men det kommer nok...

Kjolen er strikket fra livet og ned og derefter har jeg taget masker op i livet og strikket overdelen.
Det bliver en af de mere komplicerede kjoler i bogen og jeg har da også en del mere enkle modeller, både kjoler og en lille trøje indtil videre.

Garnet er fra Superbrugsen her i Spjald (kan købes i alle Coops butikker). Det er deres Ideas Daily 8/4, farvenr. 926385


Hvis jeg ikke får et forlag til at springe på ideen (eller lign.), så kommer mønstrene til at blive offentliggjort her på bloggen.

Tak fordi I følger med og god tirsdag derude

søndag den 12. juli 2015

Status på præmaturestrik

Det bliver ikke til megen blogging med et lille barn, men heldigvis kan man godt strikke lidt med et barn i armene, så produktionen til mit bogprojekt er heldigvis ikke gået i stå

 

Ideerne stå stadig i kø og jeg hygger mig med at gennemtænke, hvad der vil fungere og hvad jeg ikke tror på. Som "konsulent" på mit projekt har jeg min gode veninde, sygeplejesken, som efter flere uger sengeliggende på sygehuset fik sin lille pige for små 3 uger siden. Lillepigen og mor har det efter omstændighederne godt og jeg glæder mig til at se dem begge om en god uge. 



En af de overvejelser jeg har med i alle mine modeller er, at det skal være beklædning, som ikke skal over hovedet, fordi mange præmaturebabyer har div. elektroder på hovedet, slanger igennem næsen (sonde og ilt) og andre måleapperater på brystet. 
Det er jo kun 4 måneder siden min lille Basdit blev født, så jeg kan godt huske, hvordan der er at klæde en lille, skrøbelig og kroget krop på - en opgave som virker lidt angstprovokerende for mange nye forældre. Jeg har selv erfaret, at selvom det ikke ser så smart ud, så er smalle ærmer og bukseben ikke fedt. Alle mine piger har hver gang jeg stoppede deres små hænder ind i et ærme spredt fingrene så de sad fast inde i ærmet, hvis man ikke var forsigtig. 
Hos babyer, som kommer til tiden, vokser de hurtigt fra af være passive og krogede, men hos præmature fortsætter det her jo lidt længere... dette er også en del af mine overvejelser... 

Indtil videre har jeg udviklet/færdiggjort 3 små kjoler og jeg er i gang med en Moseskurv og en lille trøje. Jeg har lavet et par shorts, som blev for store, så det er en ommer. 
Hvis der sidder nogen derude, som har indput til mig, ideer eller kan se, der er noget jeg burde vide om de her små vidundre, så kontakt mig endelig på kokholmsk@gmail.com 

Hvis du vil være prøvestrikker på en af mine modeller, er du også velkommen til at kontakte mig - jeg har masser af ideer jeg ikke har tid til at strikke op. Du skriver bare på samme email - kokholmsk@gmail.com - så finder vi ud af noget... 

Og til sidst - har du udviklet en model til babyer og kunne tænke dig at graduere den ned til str 44 og/eller 38 og være med i projektet, så vil jeg meget gerne have dig med! igen... smid mig en mail 

Og til alle jer, som gennemførte at læse helt her til... hav en fortsat god dag og husk at kysse dem i elsker hver dag  
 

fredag den 22. maj 2015

Præmatur tøj

Jeg har fået et nyt projekt i tankerne. Min gode veninde, hestepigen,er lige pt indlagt og vi håber alle hendes alt for lille baby bliver hvor hun skal, nemlig i mors mave. 

Selvfølgelig skal hestepigen have en barselsgave, og gerne noget lillepigen kan bruge, så jeg er gået i gang med præmaturbabytøj... Altså str 38/44/50 er skalaen... For der er ikke ret meget tøj i de størrelser og derfor skal jeg til at konstruere mønster i disse størrelse, for Èn gave skal hun have.

Det har krævet lidt research at finde målene på disse bitte små størrelser. Derudover kræver det lidt omtanke og øje på, at en baby født meget før tid måske skal have div ledninger m.m. fæstnet på sin lille krop. Liva, som ikke var usundt lille, men dog lille, har været en stor inspiration til, hvordan de forskellige modeller skal se ud... Jeg arbejder lige nu kun med pigetøj. 

Jeg syntes faktisk det er et spændende projekt og overvejer om jeg skal dele mine mønstre her på bloggen eller om jeg skal prøve lykken med at få udgivet noget med mit navn på... Det er en total barnedrøm at udgive en bog, som jeg deler med mange andre, men indtil videre har jeg droppet andre lignende projekter... 
Mønstrene skal dog ud, hvis de viser sig at være gode nok. Om det bliver på bloggen, i en bog eller noget helt andet, det må tiden vise. 

Jeg overvejer også, om jeg skal kontakte den forening jeg hørte om i fjernsynet. De strikker ting til neonatalafdelinger. Det syntes jeg er en meget smuk ide, altså at bruge sin hobby til velgørenhed. 

Hvis der sidder nogen derude med modeller - altså babyer i str 38-50 - så hører jeg gerne fra jer. Hvis der er nogen der har haft en præmaturbaby, så modtager jeg gerne ideer, ris og ros... 
I mens, så krydser jeg fingre for hestepigen og lillepigen 

søndag den 12. april 2015

4 uger


d. 12. marts gik vi fra at være 4 til at være 5. Liva blev født kl. 17.00 om eftermiddagen ved en lynfødsel. Hun har (selvfølgelig) vendt op og ned på alting herhjemme og selvom hun er min 3. datter, så glemmer man hvor små de er, hvordan det er at være nybagt mor og hvordan man får en hverdag til at hænge sammen.

Det har taget mig 4 uger at finde mine ben i det her nye liv og der vil helt sikkert komme dage, hvor jeg ikke syntes, jeg har styr på en skid, men lige nu ser det hele ret godt ud.

Liva tog ikke på, som hun skulle de første 2 uger og var meget ulykkelig og sulten hele tiden - skulle det vise sig.
Da jeg kastede håndklædet i ringen og begyndte med modermælkserstatning, havde jeg lige pludselig en pige, som kunne sove selv og ikke holdt mig vågen det meste at natten...

Politibetjenten og Terroristen er meget optagede af deres nye lillesøster og de har været en stor hjælp. Politibetjenten lavede mere eller mindre aftensmad hver dag i en uge.
Terroristen vil gerne kunne det samme som storesøster, men det kan hun ikke og det giver lidt konflikter ind imellem, men jeg syntes ikke, vi har haft de store jalousidramaer, og det er jeg glad for.

Bonderøven er selvfølgelig helt solgt. Han fik ikke så mange dage hjemme, for det er nu det er sæson og så har han alligevel ingen ro. Men når han er hjemme, så har han hende så meget som muligt og selvom den tid han får sammen med hende til tider er lidt kort, så nyder han det. I går kørte Liva og jeg ud til ham og tog et par runder i traktoren. Hun sov selvfølgelig fra det hele, men når man har en mand, som arbejder fra 7-23 så har den slags ture en værdi og vi kan diskutere de ting, som andre par tager over aftensmaden eller telefonen. Der er nok mange der ikke forstår, at jeg kan holde det ud - altså at være så meget alene med 3 børn, men det er et valg jeg har taget, for Bonderøven elsker hvad han laver og det er så vigtigt.


Billedet er fra i går og hold da op, hvor ser hun lille ud. Det er hun et eller andet sted også, for hun vejer kun 3,5 kg.

Med en baby, som ikke tog på som hun skulle, en mand der kom hjem kl. 23 og to store piger i huset, så har jeg syntes mange aftener var lange og hårde, men nu hvor hun ikke er sulten og ulykkelig hele aftenen, så går det meget bedre.
De her første uger har jeg ikke nået ret meget og jeg har haft svært ved at komme nogen steder med en lille baby. Nu er hun 4 uger og 2 dage gammel og jeg er ikke længere bange for at forlade huset (åh nej! hvad nu hvis hun bliver sulten/træt eller skal have en ren ble?), så forhåbentlig kan jeg komme lidt mere ud - både med barnevognen, i butikker og på besøg på arbejde.



torsdag den 12. marts 2015

Zentangle - måske en ny hobby?

 Jeg har ikke tegnet i årevis... da jeg var barn og teenager tegnede jeg nok dagligt - på den måde var jeg ikke så anderledes.
Heller ikke da jeg holdt op med at tegne som ca. 17 årig. Lige pludselig så havde jeg ikke tiden til det og jeg brugte i stedet min kreative energi på at strikke og sy

Men så læste jeg i et blad om det her nye fænomen -

Zentangle

Hvad var nu det? jo, det var en forfinet form for kruseduller eller de der tegninger man laver i siden af sit hæfte eller når man taler i telefon...
 Det som tiltaler mig ved zentangle er, at der ikke er så mange regler. Jeg slår mine regler fra og forventer ikke så meget af mig selv og det er ret hyggeligt...

Man bestemmer selv, om det skal være i sort/hvid, i farver eller noget midt imellem...

Og jeg ved godt, jeg ikke er den store kunstner, men jeg er faktisk rimeligt tilfreds med resultatet og har på mystisk vis fået et par følgere på Instagram, som helt klart er mest interesseret i mine tegninger... se det forstår man ikke helt...

Men jeg tegner roligt videre og har endda hængt noget af min kunst op i stuen.


Bonderøven troede helt ærligt det var noget, jeg havde fundet på nettet eller købt... da jeg sagde, jeg havde tegnet det, sad han og kiggede på det i flere minutter... jo, jo han var vist imponeret...

Jeg havde en ambitiøs plan om et alfabet på et tidspunkt, men jeg har ikke vægplads til det, så jeg har kun lavet 5-6 bogstaver og overvejer nu at gå i en helt anden retning...

Hvis noget af det bliver ekstra godt (hold ikke vejret), så lægger jeg det nok på bloggen, men ellers kan du finde mere på Instagram
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...