tirsdag den 27. januar 2015

Børneopdragelse - at holde orden

Som gammel efterskolelærer, har jeg set en del uorden og rod, fordi eleverne ikke havde lært at holde orden, vaske tøj og en del andre ting, som deres mor har ordnet for dem.

Derfor er der mange ting, som jeg ikke bare gør for pigerne. Jo, de er kun 9 og 11, så de laver ikke selv mad eller den slags, men de har små opgaver, som er alderssvarende.

Blandt andet så skal de selv lægge tøj på plads og holde orden i deres skab.
Det her er Terroristens skab. Hun er ikke så god til det... Men hun kan på mystisk vis finde sine ting i skabet... dog har hun en tendens til at lægge sine ting alle vegne i huset og hun er... ja, kaotisk, så skabet her passer meget godt til hendes arbejdsmetode. Og hun er 9 år - måske lærer hun det?

Jeg har en gang hjulpet hende med at tømme hele skabet, lægge det hele pænt sammen igen, sætte dymo-strips på hylderne og så lagde hun det pænt på plads... det er 14 dage før jeg tog dette billede...

Politibetjenten er noget mere velorganiseret. Hun har ikke flere forskellige slags bluser i en bunke og der er en logisk orden i hendes skab. Jeg tror dog ikke, at det er aldersforskellen alene der gør at Politibetjenten har mere orden i skabet end Terroristen - de er SÅ forskellige på alle punkter. Som deres kælenavne også antyder.

Det er ret sjovt. De ligner overhovedet ikke hinanden og deres personlighed er så forskellig. Og det kan man så tydeligt se på deres skabe... blandt andet.

Jeg lever i håbet om, at hvis de lærer den slags som små, så vil det ikke blive så svært, når de skal ud og klare sig selv. Og de føler at de bidrager herhjemme, når de hjælper til med madpakker, madlavning og rengøring.

mandag den 26. januar 2015

Når man har 3 juniordyner...

 ... men ingen babydyne...

Ja, så laver man 2 babydyner af en af juniodynerne... og det er faktisk ikke så svært

Jeg så det engang i fjernsynet. I et forbrugerprogram på DR 1. Jeg troede faktisk at der ville være noget svineri ved det, men overraskende nok, så var det super nemt.

Jeg gjorde lige det, som jeg havde hørt i programmet. Jeg syede 2 parallelle stikninger på hver sin side af midten. Så klippede jeg (med hjertet oppe i halsen) imellem stikningerne og syede kantebånd på kanterne...

jo jo... hvordan syer man sin egen dyne? det ved jeg ikke, men jeg ved hvordan man syr en juniordyne om til 2 babydyner...

Og når man bor sammen med to tossede tøser, som glæder sig til at blive storesøstre, så er det jo fint at få to dyner...
Og jeg syntes det her er et genialt billede... det viser meget godt, hvor store de er blevet...

fredag den 23. januar 2015

Puslehynde i specialmål

Udover indmaden til babysengen jeg har nævnt, så købte jeg også en puslehynde, da mit "puslebord" ikke har standartmålet for puslehynder som åbenbart er 65-68 cm lang og 45-50 cm bred.
Mit puslebord er 60 cm i dybden og derfor måtte jeg lave en hynde selv.

Det er enormt lang tid siden jeg har lavet andet syarbejde end skifte lynlåsen i bonderøvens kedeldragt (han piller den selv af - jeg syr en ny i. Sådan er aftalen)
Derfor er jeg mega rusten og første forsøget var helt ved siden af. Betrækket var alt for stort i første omgang. I anden omgang passede det bare og jeg havde lige pludselig stof nok til et ekstra betræk... dejligt!

Den skarpe vil måske undre sig over, hvorfor hynden ikke er lyserød... jeg valgte at hynden skulle matche gardinerne og ikke Lillesøsters køn. Hun skal nok få lyserødt nok.

Næste projekt? Jeg skal have syet foer til pusletasken og samlet den... og så har jeg et par små bukser på pindene...

torsdag den 22. januar 2015

Babyseng - et fint arvestykke


Bonderøven og jeg har arvet denne her super fine babyseng fra hans forældre. Den er blevet brug i familien siden 1962 og har i en del år været weekendseng for Bonderøvens børn, som nu er for store til den. Min svigermor tilbød os den, som om den ikke var noget særligt, men det er jeg nu ikke enig i.



Sengen trængte dog til en kraftig overhaling (dog ikke rengøring - det havde svigermor sørget for - hun er en knag) Indtrækket skreg 1980 (bæk/bølge med bamser - ikke lige min stil) og madrassen var muligvis ældre... Den var "skør", i ved stadiet lige før den begynder at smuldre.

Som jeg har blogget om før, så har jeg bestil madras og sengerand fra Skumhuset og efter en tur til Videbæk stof og sycenter, havde jeg alle materialerne til at gøre sengen (næsten) færdig. Når jeg skriver næste, så er det fordi der stadig mangler en plade i bunden, som Bonderøven kommer til at lave... snart...

Jeg har betrukket madras og sengerand med den samme metervare. Madrassen har jeg betrukket uden lynlås, men med et overlap. På den måde sparede jeg både at købe og sætte en lynlås i. Jeg vaskede stoffet, før jeg klippede det. Det burde man jo altid gøre, men det kommer jeg ofte fra. Jeg har lavet betrækket ca. 1 cm større på begge led end madrassen egentlig er. Det gjorde jeg for at være sikker på, at jeg kunne trække betrækket på. Om det var nødvendigt, kan muligvis diskuteres, men jeg erfarede, da jeg betrak puslehynden at der ikke skal meget til, for på den havde jeg 5 cm for meget og det duede slet ikke. Jeg syr for lidt...

Sengeranden er jo meget lang, så den brugte jeg resten af stoffet på. Og jeg som troede, jeg havde købt alt for meget. Jeg klippede det hele, så sammensyningen kom til at være på den ene langside, så sengeranden står på den. Jeg syede enderne sammen og et stykke langs bunden, stoppede skumranden i og syede resten af hullet i hånden. Det eneste jeg er træt af ved det er, at jeg ikke kan vaske den i maskinen, med mindre jeg enten stopper hele molevitten i maskinen eller sprætter hullet op og syr det igen bagefter... Lad os håbe Lillesøster ikke får for vane at gylpe på den...


Men! selvom der mangler bundpladen, så kunne jeg ikke nære mig og jeg har redt sengen til Lillesøster... så har hun da noget at sove i. Lige nu står den i stuen og venter på hende... lige nu er der lang tid til marts...

fredag den 16. januar 2015

Hæklet babyuro DIY

Der er nu 7 uger tilbage til termin... gisp! Men vi er ved at være klar, så der er ingen ko på isen. Jeg skal bare holde op med at købe nye ting til Lillesøster og så liige blive færdig med de (få) projekter, som SKAL være klar til hendes ankomst... det er nok ikke så fedt at sove på en madras uden betræk og jeg har (suk!) lavet betrækket til puslehynden for stor...

MEN! en af de ting, som er blevet færdig er denne her lille uro. Jeg så en i blå farver på Instagram for længe siden og tænkte, at den kunne da ikke være så svær at lave... og det var den faktisk ikke.

Jeg har aldrig været til en hel masse lyserødt, men denne gang har der været flere "pigefarver" i/på tingene end med Politibetjenten og Terroristen, fordi... ja, nu gik jeg all in og har intet kønsneutralt købt - overhovedet.

Jeg er faktisk stolt over denne lille uro af tre grunde:

1. Jeg fik den gjort færdig i god tid!

2. Den er lavet af rester! helt ærligt, jeg har ikke købt hverken garn eller metalringen. Det havde jeg på lager.

3. Den er blevet lige så fin, som jeg havde håbet. Nogen gange har man en ide og så ligner det r** når man er færdig...

Hvis du skulle ha lyst til at efterligne denne her, så er den super enkel at lave...

Jeg startede med at hækle en lang række kædemasker - lige så lang som ringen og lidt til.
Så hæklede jeg rundt om ringen, så ringen blev betrukket.

Kuglerne er i to størrelser.
De små er 3 omgange fastmasker med udtagning. Derefter 5 omg. lige op.
Indtagning: så hæklede jeg 2 fm, sprang en over omg rundt. 1 fm i hver m i næste omg. (put fyld i) 2 fm, spring 1 over omg rundt i næste omg. 1 fm, spring 1 over i næste omg. Fortsæt med indtagning, til kuglen er helt lukket. Hækl en snor af kædemasker i den ønskede længde. Hækl kuglen fast på ringen og hæft enden.


De store er 4 omgange med udtagning. Derefter 7 omg. lige op.
Indtagning: så hæklede jeg 2 fm, sprang en over omg rundt. 1 fm i hver m i næste omg. (put fyld i) 2 fm, spring 1 over omg rundt i næste omg. 1 fm, spring 1 over i næste omg. Fortsæt med indtagning, til kuglen er helt lukket. Hækl en snor af kædemasker i den ønskede længde. Hækl kuglen fast på ringen og hæft enden.

Til sidst hæklede jeg nogen snore af kædemasker henover ringen, som den så skal hænge i og jeg hæklede et par kugler mere, som hænger i disse snore. Det kan godt være lidt svært at se på billedet...

Jeg regner med at skrue (okay - Det bliv nok Bonderøven der kommer til det) en krog i loftet og hænge den op i fiskesnøre. Lige nu ligger den i et skab, for ikke at blive støvet og fuld af spindelvæv (vi har en del edderkopper).

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg aldrig har lært at skrive en opskrift, så hvis der er noget, som virker helt hen i vejret så skriv til mig.
Jeg laver ikke længere ting på bestilling.. Men det er der andre der gør som hende her... Jeg kan varmt anbefale Amio, hvor jeg selv har solgt dims engang jeg havde bedre tid og overskud (læs: jeg var studerende og/eller arbejdsløs).

Held og lykke med hvad end i sidder og nørkler med...

Mette Marie

torsdag den 8. januar 2015

Hvorfor skal man have børn? Hvorfor fik jeg børn?

Jeg læste for nyligt, at mange kvinder, som vælger børn fra hele tiden skal begrunde deres valg.

Det er ikke en nyhed for mig. Jeg har selv 2 veninder og en søster, som pt. ikke har børn.

Den ene veninde er nu, efter 2 års fertilitetsbehandling, gravid. Det ikke at være i stand til at blive gravid når man vil det, det kender vi alle en eller anden, som kæmper med. Mit hjerte bløder for alle jer, for det må være det mest forfærdelige i hele verden. Min veninde har dog holdt fanen højt hele vejen igennem (hun er SÅ sej) og hun har hele tiden følt, at det gik den rigtige vej (hvor jeg hele tiden tænkte "endnu et tilbageslag")
Står man i den situation, afføder spørgsmålet "hvorfor har du ikke børn" svaret "fordi jeg ikke kan" - i hvert fald hvis det er hende man spør'. Jeg har også hørt om kvinder, som skjulte og skammede sig over deres fertilitetsproblemer. Det er jo også hjerteskærende. Det kan jo aldrig være kvindens skyld, at hun har PCO, mangler en æggestok eller har problemer med at holde på et foster - eller hvad der nu er i vejen. Jo, jeg kan godt forstå, at man bliver ramt på sin kvindelige identitet, men børn er ikke det, der gør mig til kvinde - det er genetisk betinget ;-)

Den anden veninde, som også pt. ikke har børn i en alder af 31, har ikke opgivet håbet. Hun vil bare ikke have dem alene. Ham der "Mr. Right" er ikke dukket op på scenen endnu og ja, så længe han ikke er det, så er der andre ting hun kan gøre, som giver hendes liv mening.
På den måde, er det for hende ikke er fravalg, men en ide om, at børn skal have en far og en mor, som standser hende og jeg er faktisk, hvor gammeldags det end lyder enig med hende langt hen af vejen.
Ved at vælge, at være alene-mor, vælger man også at tage alle bekymringer, sorger og glæder alene. Man vælger at løfte den opgave og det ansvar det er at have et barn alene. Jeg tænker ikke, at barnet tager skade, men det er hårdt at være alene om at være forælder og hatten af for jer der gør det.

Min veninde har i en periode, hvor livet faldt hende lidt hårdt, overvejet at droppe ønsket om børn, men det kunne hun ikke. Den ulogiske drift, som gør at vi får børn, den kunne hun ikke få til at gå væk ved ren viljekraft.

Og helt ulogisk er det så, når min søster siger hun ikke har lyst til at få børn, så forstår de det ikke... For når vi forstår, at man har lyst og brænder for at få børn, hvorfor kan vi så ikke forstå det modsatte?
Min søster kan godt lide børn. Og de kan lide hende. Mine piger er glade for deres moster og min søster har en god veninde, med en lille dreng på 1-2 år, som hun besøger jævnligt (hun er "tante" til ham - det er da meget hyggeligt).
Men derfra - fra at være hygge-moster og lege-tante - til at være mor, der er et stykke, det ved alle vi som er det. Og derfor forstår jeg ikke, hvor kvinder skal tilsvines og kaldes unaturlige og den slags, bare fordi de IKKE vil det samme som alle andre. Tænk over det - vi gør alle ting, som ikke giver mening for andre, men som er meningsfulde for os.


Der er faktisk ikke nogen, som nogen sinde har spurgt mig, hvorfor jeg ville have børn, for alle mine piger er ønskebørn og meget planlagte.
Jeg var 21, da jeg fik lysten til at få børn. Jeg drømte ikke om at blive mor, da jeg var barn. Det lå ligesom bare i kortene, at det gjorde man. Jeg fik ideen, på foranledning af min daværende kæreste (nuværende ex-mand). Vi var til konfirmation og der var den yndigste lille gut med. Han havde taget hele selskabet med storm. Vi snakkede om ham længe efter og pludselig kom ideen "Hey! skal vi ikke få en selv". Det lyder som om det var en hundehvalp og set i bagklogskabens klare lys, så vidste vi ikke, hvad vi gik ind til.

Jeg har dog flere gange skulle besvare spørgsmålet "hvorfor fik du børn så tidligt?" (for det må man jo gerne spørge om... tænker I nogen sinde, hvem der laver reglerne for, hvad man må og ikke må spørge om?)

Hmm... Jeg fik børn i en ung alder, fordi jeg havde lyst. Fordi det passede ind i de tanker, jeg havde om mit liv og det jeg ville. Jeg tænkte, at hvis jeg får mine børn nu, så skal jeg ikke have dem, når jeg skal ud og finde arbejde og det vil gøre mig mere attraktiv på arbejdsmarkedet.
Det skal siges, at det har sine fordele og ulemper at få sine børn tidligt og imens man læser.

Jeg kan se, at de kvinder, som får deres børn i deres tidlige og midt i 20'erne, har en tendens til, at de skal vise at de kan. De unge mødre har gjort, at man vil bevise, at man kan. Der var ingen "De unge mødre" da jeg blev mor i 2003. Jeg kunne bare mærke på omgivelserne, at jeg skulle vise, at jeg kunne og at jeg var en bedre mor end hende på 32.
Jeg kan se at det samme gør sig gældende for mange andre jeg har mødt. Der må ikke være en finger at sætte på vores børns opdragelse.
Nu tænker nogen måske, at det lyder som et præstige projekt a la det mange 30+ kvinder har, men der er en markant forskel. Jeg havde ingen skrubler med at putte Julia i tøj fra Føtex, H&M eller Bilka. Hun fik ikke økologisk noget som helst. Hun måtte gerne være den sidste til at kravle og var der noget jeg ikke kunne finde ud af, så ringede jeg til min mor og spurgte.
Jeg satte en ære i, at hun var mit ansvar og hendes far skulle også lære at passe hende på lige vilkår med mig.
I det hele taget, var alle valg meget gennemtænkte og jeg så langt frem. Om det er aldersbetinget eller om det grunder i min personlighed, ved jeg ikke.

Ser jeg bagud, så ved jeg, at jeg gjorde mit bedste og jeg er stolt af mine piger og de unge damer de er blevet.

Jeg håber da (selvfølgelig), at pigerne vil have børn, når den tid kommer engang, men jeg vil ikke anbefale nogen at blive mor som 22 årig. Det er tidligt. Jeg håber de er et par år ældre. Men hvis mine piger ikke får børn, gifter sig med en kvinde eller vælger en uddannelse, som ikke er præsigefuld, så er det okay med mig, bare de er glade. Der er børn, heteroseksuelle og professorer nok i verden.

Jeg håber, at vi er i en brydningstid, hvor kvinder kan få lov til selv at vælge moderskabet til eller fra uden løftede øjenbryn eller lange forklaringer.

onsdag den 7. januar 2015

Det er ved at være tæt på


I går var jeg ude at handle og nu jeg var der, købte jeg lige et par småting til Lillesøster. Jeg har altid gerne ville have flere end Terroristen og Politibetjenten, men på et tidspunkt så det ikke ud til, at det skulle være og derfor blev alle babyting solgt/givet væk. Derfor var jeg næsten på bar bund, da jeg startede med at overskue, hvad sådan en lille størrelse har brug for.

På billedet ovenover ser I sengen fra Bonderøven. Den har vi arvet fra mine svigerforældre. Den er en af de (mange) projekter Lillesøsters ankomst har udløst. Madrassen og indmaden trængte til en udskiftning, og da denne seng ikke er standart mål, har jeg bestilt en ny sengerand og madras til den fra Skumhuset i Århus. De skulle gerne komme i denne uge og så skal jeg i gang med at betrække dem og så er der en mere ting jeg kan krydse af på min liste...


Apropos liste, så kan jeg varmt anbefale app'en Wunderlist, som er en listefunktion, der kan hjælpe en med at huske og overskue alle de ting, som skal huskes.
Når, men tilbage til min indkøbstur. Jeg fik købt bleer, vaskeservietter og engangsvaskeklude (jeg tager imod anbefalinger til vaskeservietter og engangsvaskeklude - jeg var på vat sidst, men håber de er blevet bedre. Jeg har haft to piger med meget sart hud og forbereder mig på at Lillesøster også har det)
Jeg stillede det hele meget synligt frem på badeværelset - så da Bonderøven kom hjem, fik han lidt af et chok. Der er jo lige pludseligt ikke så meget tid tilbage (2 måneder). Og jeg giver ham ret - det er tæt på efterhånden. Der er stadig et på småting, som der ikke er helt klar.

Og! så er det jo sådan, at når man er gravid, så fortæller alle historier om deres egne graviditeter og fødsler. Det har jeg også selv gjort. Der er bl.a. en veninde, som fortalte, at med hendes to store piger gik hun over tid og med den 3. dreng blev han født 5 uger før (PANIK!)
Jeg har gået til tiden begge gange - plus/minus 3-5 dage, og derfor regner jeg med at skulle gå et par dage over tid. Og nej, jeg regner da ikke med, at jeg ikke er klar 14 dage før - det er man altid.

Om ikke andet, så har jeg så lidt at lave indtil jeg officielt går på barsel, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at være klar. Jeg skal kun arbejde 2 dage om ugen indtil jeg går på barsel. Det er til at klare.

Om ikke andet, så kan man bare gøre som mine mormor og morfar gjorde da min mor blev født. Hun sov i en skuffe... Jeg har da købt barnevognen (brugt), så Lillesøster kan sove i liften... en lille shoppetur til Holstebro skulle gerne gøre, at jeg kan krydse de sidste ting af på min liste og så kan hun bare komme...

onsdag den 31. december 2014

Pusletaske... første del


De som evt. følger mig på Instagram vil kunne genkende denne pusletaske. Lillesøster kommer jo til marts og da jeg næsten starter fra bunden, har jeg en fest med at finde ting og lave ting til hende.

Jeg ryddede op i alle mine ting her i efteråret (en yndet aktivitet i blandt kreative kvinder som også har et samler-gen)

Jeg fandt en del bedstemorfirkanter og tanken om en pusletaske tog form.
Det vil sige, at jeg har "hjulpet" mig selv en del, da jeg kun manglede 6 firkanter før jeg kunne gå i gang med at samle tasken.


Jeg har hæklet 4 rækker stangmasker på den ene halvdel og 5 rækker stangmasker på den anden og til sidste hæklede jeg siderne sammen i midten med fastmasker.

Enkelt og helt i hvidt.



Nu skal jeg "bare" hækle en hank.
Sy et foer (med masser af lommer og ja, dobbelt, så der ikke er synlige kanter (suk))
Sy en lynlås i foeret (så tasken kan lukkes)
Montere foeret
Sy hanken i
Hækle en overside og så, ja, så der den færdig...

Godt jeg har helt til marts...

lørdag den 27. december 2014

Julegaver fra min mor - arvestykker


Så skriver vi 27. December og julen er vel overstået. Pigerne er sendt hjem til deres fra for at holde jul, Bonderøven og jeg er faldet i sofaen - han med en bog og jeg kan i stedet nyde mine julegaver (som også indeholder bøger).

For efterhånden nogen år siden flyttede mine forældre fra et stort hus på over 200 kvm til et mindre hus i midtbyen. Om det er grunden til, at min mor startede med at dele ud af arvegodset eller ej ved jeg ikke, for jeg fik aldrig en grund.
I hvert fald så har jeg igennem de sidste par år modtaget forskellige ting fra mine bedsteforældre, oldeforældre og egne forældre. På billedet ovenover er det min farmors kobberkedel og lille bitte morter (der var også en lille bitte pande og munkepande, men dem fik min søster). Billedrammerne har min oldefar Jens Brunsgaard Kokholm lavet. Han var smed i Ølby (som ligger ved Struer). Billederne er af min bror og jeg...
Lysestagerne og den lille gryde stod fremme (sammen med rammerne og morteren) i mit barndomshjem, men hvor de stammer fra ved jeg faktisk ikke.
Heldigvis er jeg helt med på Kobber-bølgen og syntes at tingene er smukke og jeg elsker at de har en historie, som nye ting jo ikke har.


Billedet her er noget så gammeldags som mine egne forsølvede babysko. Det gjorde man åbenbart engang. Den ene stod hos min farmor (sammen med alle mine søskendes, kusiners og fætres) og den anden stod hjemme hos os. Da min farmor døde, kom alle skoene så tilbage til forældrene og ja, nu har jeg fået mine egen i julegave.
Sutten er fra min storebror, som døde som spæd. Det er en af de få ting, som mine forældre beholdt efter ham. Den har stor affektionsværdi for mig.

Denne vase (fra Royal Copenhagen) forelskede min søster sig i sidste år. Min havde to og ja, den ene bor så hos mig.

Jeg er ikke helt så forelsket, men den er kønnere end en del 70'er keramik og den står også fremme. Heldigvis er den rimelig enkel og passer nogenlunde ind i vores (min) stil.

Da jeg pakkede den ud sidste år, vidste jeg ikke rigtig, hvordan jeg skulle reagere og da det var det første år, jeg skulle holde jul med mine svigerforældre, var jeg nød til at forklare de lidt underlige gaver jeg åbnede (nogen år har det tenderet hadegaver så som ødelagte æggeure). I år var det fine ting og sager.

Min søster er kommet med på Wiinblad-bølgen og det har min mor også samlet på dengang det kom frem. Derfor pakkede hun en del Wiinblad porcelæn ud i år. Hun er dog ikke vild med det multifarvede han har lavet, så det frygtede jeg kom min vej, men jeg slap heldigvis...


I år lå der også lidt sjovt under træet. Bl.a. denne bordløber, som åbenbart er fra min farmors hjem og nok også lavet af hende. Den skal helt sikkert have en hædersplads næste år til jul, men den er ikke lige min stil...

Og den skal jo opbevares nænsomt og frem for alt tørt og lugtfrit, da den er af hør/uld, som både tager fugt og lugt til sig. Det bliver en fest.

Men igen, den er et hyggeligt minde om min seje farmor, som jeg har stor beundring for.


Jeg ved godt, at der sikkert sidder en del, som vil modsige mig i dette, men disse dækkeservietter og mundservietter er helt klart årets hadegave.

På billedet ser de mere røde ud end de er i virkeligheden. De er en mellemting imellem rustrøde og mørk koral.
Jeg kommer nok aldrig til at bruge dem.

Men min mor ved også, at jeg ALDRIG vil kunne skille mig af med dem. Hvorfor? jo, jeg ved at Helga, som har syet dem, har brugt timer på at lave dem. Jeg kan nemlig selv sy de her hardanger og ved det tager 100 år. Og teknikken er SÅ smuk. Helga var super dygtig og produktiv. Men farven... Jeg burde nok bruge dem...


De sidste ting jeg vil vise jer, er mine julegaver fra sidste år. Disse messing ting, en lysestage og tallerkenen, stod også fremme i mit barndomshjem. Jeg er desværre ikke med på messing-bølgen, så jo, de står fremme, men jeg syntes det er ærgerligt, at de ikke er kobber, så de passede til de fine kobber-ting. Men de er fine.

At modtage disse arvestykker gør det lidt sjovt at pakke julegaver op, for jeg får også "nye" ting, så man ved aldrig hvilke folder ansigtet skal lægges i og min søster og jeg taler en del om det i løbet af november og december - hun gør rent hos min mor og ser tingene forsvinde (efter hun har pudset dem). Om jeg vil videreføre traditionen engang, ved jeg ikke.

Jeg håber I også har et par tossede juletraditioner og har haft en god jul derude...

mandag den 8. december 2014

½ års bryllupsdag... ups, det glemte vi


 
Jeg er laangt bagefter med at komme forbi bloggen. Det må jeg indrømme. Bl.a. så havde vi i går ½ årsbryllupsdag og ja, det kom Bonderøven først i tanke om i dag... hvilket er bedre end mig, for jeg havde helt glemt det.
 
Men 6 måneder er gået og vi har det stadig godt. Derudover, så er det 1 år siden vi flyttede og pigerne skiftede skole. Det er også gået rigtig godt. De er glade for deres lærere og deres klassekammerater. Jo, vi har travlt, men vi trives. Jeg har et godt job med gode kollegaer og jeg keder mig aldrig, for der er ikke mange dage som er ens.
I det hele taget, så går det bare fremad... og jeg får forhåbentlig snart mere tid til at blogge, for ja, jeg går på barsel sidst i januar... ja, jeg er gravid og det er bare skønt. Tænk at ens liv kan ændre sig så hurtigt og at man kan være så heldig. En dejlig mand, et skønt hus og snart 3 piger.
 
Det med at blogge er nu barberet helt ned til Instagram, hvor jeg følger mange af de skønne kvinder jeg lærte at kende igennem bloggen og hvor jeg en gang imellem giver et pip fra mig - under samme navn som her - Kokholmsk - og det er stadig sjovt at se alle de fine ting der bliver produceret ude i de små hjem og værksteder.
 
Men! Jeg håber virkelig at komme i gang med at blogge igen. Det er så rart at dele sine ideer og den slags...
 
Jeg håber I hygger jer derude og at I har en god julemåned!
 
 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...