Anmeldelse: Strik en trekant


Strik en trekant er en booklet jeg har lånt på biblioteket, men det er faktisk ikke mit første møde med denne bog. Til Kreative dage stod forfatteren selv og solgte bogen, men for mig druknede bogen i mængden af indtryk og der var andre ting som trak.

Forfatteren Irene M. Jensen, som du måske kender fra "Den store strikkedyst 2014", har skrevet bogen ud fra tanken, at hun ville få folk til selv at designe lige det, som de ønskede sig og brugte de rester, som man havde liggende. Tanken er meget tiltalende. Bogen ligger på Saxo til 60 kr, så det kan man vist lige overkomme og så kan du også kigge på hendes anden bog med tøj til de små. Hvis du vil se billeder fra bogen, ligger der masser af billeder fra de to bøger på Irenes egen blog, hvor hun også sælger flere af hendes egne mønstre.

Bogen indledes med et teknisk afsnit og fortsættes med vejledninger til, hvordan man "strikker en trekant" og alle de andre teknikker der skal til for at strikke eks. en trøje. I alt er der 6 forskellige ting, som man kan kaste sig ud i, men når man mestre teknikken, er det kun fantasien der sætter grænser. Teknisk set, så er det ikke svære projekter der er i bookletten, men det har heller aldrig været forfatterens intention, for som hun skriver så "findes der mange dygtige strikdesigner", "men kunne det ikke være sjovt, at strikke noget, som du selv har designet". Og det har hun ret i.

Forfatteren skal også lige roses for, at hun vejleder nybegynderen i, hvordan man sammensætter farver og tester sine sammensætninger med et lille stykke pap omviklet med garn. Hun opfordre også til at man skal være modig - en opfordring hun ikke står alene med.

Indholdet i bogen syntes jeg er udmærket og jeg kan virkelig også godt lide hendes tanke, men jeg må sige, at jeg syntes layoutet og billedkvaliteten i bogen ikke helt i top. Så vidt jeg kan se på booklettens opslag, så er det også forfatteren selv, som har stået for det meste selv. Det må siges at være et modigt valg.

Alt i alt, så syntes jeg, at pris og kvalitet hænger godt sammen, for du kan få bogen på hendes blog til 100 kr. i papir og 65 kr. i PDF eller hos en af hendes forhandlere - forhandlerliste finder du på hendes blog - http://strikentrekant.blogspot.dk/ 

Hvis du vil lære forfatteren yderligere at kende, så kan du finde hende på "Hvad er livet uden garn?" 

Jeg håber, du har noget hyggeligt på pinden

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag