Magical web cardigan


I øjeblikket har jeg gang i en masse projekter, og jeg havde nær glemt at få afsluttet min saga om min Magical web cardigan fra Drops design.

Som jeg skrev for noget tid siden, så har jeg købt ALT for meget garn... det er en fejl jeg bliver ved med at gentage. Derfor strikkede jeg i første gang på livet løs og var også gået i gang med et fint hulmønster i bunden af trøjen - men en aften prøvede jeg trøjen på og indså, at jeg var kommet lidt for langt... den var simpelthen for lang.. så jeg pillede flere timers arbejde op - altså alt hulmønsteret i bunden, for det gjorde ikke noget godt... og endte med en cardigan, som er lidt længere den Drops havde tænkt den. Jeg vil dog sige, at næste gang vil jeg strikke i en størrelse større - det er altså nogen gange svært at vælge den rigtige størrelse.

Jeg er stadig helt vild med mønstret på skuldrene, så det har du fået et nærbillede af - min vanlige fotograf/model er ikke hjemme til at hjælp med et foto shoot. Og garnet fra Sysleriget er bare SÅ lækkert. Fordelen ved denne her elendige sommer er, at jeg allerede har kunne bruge trøjen 2 gange. Jeg kunne bo i denne trøje.

Jeg er faktisk så vild med det her garn, så næste projekt i dette her garn allerede er kommet af pindene og jeg glæder mig til at vise jeg min fine Marlene trøje

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag