Et Hama-perle-træ


Tilbage i april skrev jeg om en idé med Hamaperler. Den idé har vi i stor stil ført ud i livet. Vi har hygget os med at lave perleplader - jo, nok mest pigerne, men det er i hvert fald blevet lavet en del. Selv min søster har bidraget til at pynte vores blåregn på den overdækkede terrasse.

Vi har desværre ikke haft en særlig varm sommer, så vi har ikke brugte terrassen hver dag, som vi gjorde sidste år, men vi har da brugt den lidt. Det er bare en fordel at sidde under tag og i læ.

Julia er vokset mig i over hovedet, så det er hende, som hængte den sidste sending perler op på træet. Jeg regner med at lade pladerne overvintre derude - der er virkelig mange efterhånden, så jeg føler ikke rigtig for at pille dem ned til vinter...

Jeg håber de kan overleve vinteren og jeg så kan nyde min terrasse til næste år...

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag