Tupperware


Jeg har en svaghed for Tupperware... det må jeg erkende. Og da jeg var til Tupperwareparty i torsdags, fik jeg jo forøget min samling. Jeg har efterhånden en del Tupperware, som jeg har samlet igennem 12 år. Og jeg er stadig hooked! Dette skal ikke være en salgstale, for enten forstår man, hvad jeg mener eller også gør man ikke.
Og det værste ved at være til sådan er Tupperwareparty er, at jeg, uanset hvad jeg sætter mig for inden jeg tager hjemmefra, så ender det med, at jeg køber noget...
 
I torsdags startede jeg med at sige, at jeg ikke havde så meget Tupperware, men efterhånden som jeg kunne sige "den har jeg og den har jeg også" jo, så måtte jeg jo indrømme, at min mor havde ret, da hun tørt sagde, at jeg havde en f*** masse plasticlort (jeg ville jo aldrig kalde Tupperware med lort, men det kalder hun det så (selvom hun også har en del))
 
Og ja, jeg ved godt at det ikke giver den samme anerkendelse at have en masse Tupperware i skabene som havde det været Erik Kold bøtter eller noget andet retro-smart, men jeg er måske lidt for praktisk anlagt til det... for jo, det er da møj' kjøn', men jeg kan nu så godt li' mine ting nye... så Retro bliver jeg nok aldrig. Med mindre mit Tupperware bliver retro, for så er jeg med.
 
Hvad med jer? vil I indrømme om I er fans eller skabs-tupperware-ejere?
7 kommentarer

Populære indlæg