Hvorfor har alle opskrifterne navne?

Der var engang - for meget længe siden, at jeg arbejdede i tekstilindustrien. Jeg var i lære som
modelsyer, som er en veluddannet syerske...
I industrien er man glad for tal... tal løber man ikke tør for og det er nemt at katalogisere sine designnumre... ja, det hedder det altså. 
Jeg har været på en børnetøjsfabik, hos Carite (hvor de laver sportsbeklædning) og til sidst var jeg hos en kunsthåndværker... De to første steder var i opbygning og filosofi meget ens, men kunsthåndværkeren hun var nu noget særligt. Hver eneste stykke tøj hun lavede og solgte var unik. Hun var en del af et netværk af kunstnere, og det var så spændende at stikke hovedet indenfor i den verden - en hel anden verden end den jeg kendte. 
Else - som kunstneren hed, gav alle sine modeller navne i stedet for numre. Det gav bare noget andet. Så det begyndte jeg tildels at gøre med mine ting (dog ikke de ting jeg syede - de blev stadig numereret efter dato som i industrien). 
Eftersom at det går lidt langsommere ved håndkraft end ved maskinkraft, så er der nok navne til at jeg sagtens kan give mine ting navne - der er over 20.000 godkendte navne i Danmark, 2000 af dem er unisex navne (det er ret mange). 

Når jeg giver tingene navne, så forsøger jeg at give tingene navne, som jeg for det første syntes er pæne, men aldrig kommer til at kalde mine egne børn. For det andet prøver jeg at finde et navn, som passer med den idé eller inspiration der ligger bag produktet/opskriften.
 
Eks. Yelva. Sygeplejersken var ret vild med navnet Eyla. På jysk minder det jo meget om ordet "Ejle" som betyder grissetis... og det er ikke ret fedt at have en datter, som har et navn der giver den slags associationer... Så Sygeplejersken måtte tilbage til tegnebordet og jeg gik så og ledte efter sjove navne til hende - okay, det var lidt for at drille... og en af navnene jeg faldt over var Yelva... som jeg holdt ved længe (fordi det groede på mig) og da jeg skulle strikke den første gave til Lillepigen, måtte den jo så hedde Yelva...

Og sådan er det med alle navnene jeg giver tingene - Jeg finder på et navn, som giver mening for mig... og nok ikke så mange andre...
Send en kommentar

Populære indlæg