Marcus bukser


I barselsgave fik jeg - eller Rejen fik, et par bukser, som jeg bare syntes var så søde. De var posede og bløde, så trods deres lyserøde farve, fik jeg brugt dem rigtig meget. Marcus buksen er et forsøg på at efterligne denne buks - eller rettere, jeg har ladet mig inspirere af dem, for jeg har for mange år siden erfaret at kopier aldrig er helt i skabet og som regel bliver resultatet meget skuffende.

Rejen havde dem først på til mødregruppen, og de blev meget godt modtaget. Det er ikke altid at strikket tøj modtages så godt hos ikke strikkere, så det er jeg lidt stolt af.
Garnet jeg har strikket disse bukser af, er ret anderledes. Det er et ret almindeligt bomuldsgarn, som der er spundet akrylfibre om. Det er det, som giver det malerede og lodne look... Jeg vil helt sikkert strikke et par mere til Basditten og når hun vokser ud af str. 70, som hun har på

Faktisk har jeg strikket bukserne om 3 gange... 1. gang var de simpelthen for brede. 2. gang var sædet ikke langt nok og,
som I kan se på billedet til højre, havde jeg lavet snørrehullerne for langt nede... Billedet for oven er den rettede udgave... og jeg elsker dem...

Opskrift finder du her...

God fornøjelse


Her er bukserne strikket i et strømpegarn fra Järbo garn, Mellanraggi. Bukserne er en str. 80

Jeg har også strikket bukserne i Phildar 3,5 fra Stof 2000 - det kan vaskes på et alm. vaskeprogram, så selvom det ikke er uld, så har jeg faktisk fået et godt resultat
Send en kommentar

Populære indlæg