En garnjunkies bekendelser

Kender i det der lager, som alle strikkere bygger op over år? alt det garn, som er købt med et helt specielt formål, til en helt bestemt person. Men så fortryder man. Man syntes ikke, at ideen er god alligevel. Man kigger på garnet at lægger det til side. Og der ligger det så. Noget bliver så brugt en anden gang. Noget ligger i årevis. Måske bliver noget af lageret solgt.

På et tidspunkt, kan den glade ejer af lageret miste overblikket. Det kan ske mange gange i en passioneret strikkes liv og strikkekarriere.
Men så en dag, kommer garnet måske ud af kurven, skuffen, posen, kassen eller skabet, som det har ligget og ventet i. Det får et formål. En ny ejer - hvis det bliver færdigt...

Mange strikkere kender det der med at vedtage med sig selv, at nu køber jeg ikke mere, før jeg har strikket noget af lageret. Det kan jo ikke bare bliver ved med at vokse - lageret altså - for der er så meget dejligt garn derude, så mange kreative kvinder (og mænd), som sidder og laver de mest fantastiske ting, som man bare må prøve at lave.
Al den inspiration er jo godt. Jeg tror kun vi bliver klogere af at se hinandens ting og tænke, at den er smuk, men jeg ville.... og så er vi i gang

Jeg holder nok aldrig op med at samle. Sådan er jeg indrettet. De siger det er arveligt... og det kan jeg se, at jeg har fået fra min far og givet videre til Terroristen...
Så jeg lever i fryd og gammen med mit lager, for det ville være tragisk at gå tør
Send en kommentar

Populære indlæg