Anmeldelse: Dæxel


Dæxel af Marianne Isager er en samling af opskrifter til mænd. Bogen indeholder 8 forskellige sweatre, som alle er i afdæmpede, flotte farver, som må kunne friste en del mænd. 3 af modellerne er i 1 farve, resten er flerfarvede. Modellerne variere en del med både rundt bærestykke, sjalskrave og raglan.
Jeg syntes, bogen er en super grundbog til kvinden, som vil strikke til sin mand eller søn. Modellerne er på et rimeligt teknisk niveau, så selvom bogen ikke er for nybegyndere, så vil de fleste kunne være med. Det kræver kun udholdenhed, for selvom modellerne er strikke pind 3-4,5, så er det ikke weekendprojekter Isager har kreeret - så kan vi jo bare håbe modtageren bliver glad for det endelige resultat.
Jeg har selv gang i en sweater til manden, man havde han ikke nogen meget specifikke ønsker, ville jeg da overveje noget fra denne bog - jeg er kørt lidt sur i det projekt, så når hans sweater er færdig, kommer der til at gå noget tid, før jeg vil kaste mig ud i endnu en herresweater - men disse modeller holder stilen, så det kan ikke udelukkes, at jeg låner denne bog på biblioteket igen...

Bogen kan stadig købes på Isagers hjemmeside

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag