Kylling i kokos-karry sovs

Der her er en rigtig lækker måde at spise mange grønsager og lidt kød... Hvor meget kylling du tilsætter til 4 personer, kommer an på, hvor store kødspisere I er...

Til 4 personer skal du bruge:

300-500 g. kyllingefilleter el. lign. i mundrette stykker
1 løg, hakket groft
3-4 fed hvidløg, presset
250 g. champignon i kvarte
1 ds. kokosmælk
1 rød peberfrugt
1 broccoli i små buketter
Karry
Salt og peber

Svits løg og hvidløg i en stor gryde eller sauterpande. Brun kyllingestykkerne. Tilsæt Champignon og brun dem. Put rigeligt karry i (Kokosmælken tager meget at karrysmagen, så brug lidt mere den du plejer). Vend rundt og hæld kokosmælken over. Lad det simre i 5-10 min. Tilsæt peberfrugten og lad den simre med i 2 min. Fordel broccolien over retten og lad den blive dampet (når broccolien er klart grøn, har den fået nok) Vend forsigtigt rundt i retten og smag den til med evt. mere karry, salt og peber.

Det må endelig ikke stå og simre for længe, så bliver broccolien splattet... Hvis retten skal stå og simre lidt ekstra på komfuret, så vent med at komme peberfrugt og broccoli i, til 10 min, før det skal på bordet. Det kan retten godt tåle, bare pas på du ikke koger al kokosmælken ind...

Serveres med ris
2 kommentarer

Populære indlæg