Vinnis Ostesovs

Min skønne lillesøster ville engang være kok og hun laver virkelig god mad. Hun lavede denne her ostesovs til mig en gang jeg spiste frokost hos hende og den er bare genial...
I Vinnis originale version er det ikke champignon der er i, men Porto Bello svampe, man andre svampe kan også bruges...
Man kan sagtens komme dobbelt så mange svampe i...

Her er den serveret med pasta og mørbradbøffer, men den er også god til okse eller kylling og rigtig lækker til dampede asparges.

Du skal bruge:

200 g. bacon i tern
1 løg, groft hakket
3 fed hvidløg, pillede
250 g. champignon i kvarte
1½ dl fond (eller 1 boullionterning opløst i 1½ dl vand)
1 rød peberfrugt i små tern
1 chili, renset og i små tern (kan udelades)
2½ dl. fløde
1 ps. revet cheddar ost (alm. revet ost kan også bruges)
Paprika
salt og peber

Bacon, presset hvidløg og løg svitses i en gryde. Tilsæt champignon og lad dem brune. Hæld fond/boullion over og lad det koge lidt ind. Tilsæt peberfrugt, chili og fløde og varm det op (pas på med at lade det bulder koge). Kom krydderierne i og tilsæt osten under omrøring. Rør i sovsen mens osten smelter - Må ikke koge! smag til og server straks...

Kommentarer

Populære opslag