DIY kokholmske futter til børn...

 Da jeg lagde opskriften på kokholmske futter ud for noget tid siden, havde jeg "bare" gradueret og sjusset mig frem til både den store og den lille størrelse...

Jeg har lavet et par til Nico og de sidder da fint nok, men der er lige et par ting jeg vil ændre, så det skal jeg også have gjort...

Men... Jeg har fået lavet et par futter til børn... Her er det Kaya, str. 30, som har dem på.

De var egentlig til Julia, men hendes skal lige være 2 cm længere (Julia bruger en str. 36)
Derfor får I lige en DIY på futter til børn...

1 hæklenål nr. 4,5
1 nøgle Roma garn fra Hjertegarn (ja, ja andre garner kan bruges, men hvis du spørger din garnpusher, så ved hun, hvad der svarer til dette garn)

Str. 30-34 (34-36)

Lav en ring af 4 lm, luk ringen med 1 km.
1. omg: 1 lm, 6 fm i ringen, luk ringen med 1 km.
2. omg: 1 lm, 1 fm den 1. m, 2 fm i alle andre m, luk ringen med 1 km.
3. omg: 1 lm,1 fm i alle m
4. omg: 1 lm, *1 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km. 
5. omg: 1 lm,1 fm i alle m
6. omg: 1 lm, *5 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km.
7. omg: 1 lm,1 fm i alle m
8. omg: 1 lm, *6 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km.

Fortsæt med at hækle lige op til arbejdet måler 11(11) cm fra tåspids

Når arbejdet måler 11 cm fortsættes således:
Hækl 3(4) fm, vend
1 lm, 3(4) fm, spring over 1 m, 14(15) fm, vend
1 lm, 2 fm i 1. og sidste m, alle andre lige op
2 rækker lige op
Næste rk.: 1 lm, 2 fm i 1. og sidste m, alle andre lige op
5 rk. lige op
Næste rk.: 1 lm, 2 fm i 1. og sidste m, alle andre lige op
Hækl lige op over alle rk. til arbejdet måler 20(23).

Montering:
Fold hælen ret mod ret og hækl hælen sammen MB m km. Bryd garnet og hæft
Hækl fra MB 1 rk. fm hele vejen rundt i kanten, brug dog kun hver 2. m rundt langs hæl og ankel og 1 i hver m på overlæderet (oversiden af skoen). luk omg ved at hækle 1 km i omg 1. maske. Bryd garnet og hæft.




Jeg ville gerne lave dem en tand mindre, men har ingen modeller at teste dem på... men...
Mine piger har forholdsvis smalle fødder, så hvis man er i tvivl mht. størrelse, så mål barnets fod mens de står fladt på foden fra tå til hæl...
Futten skal være samme længde eller 1-2 cm kortere end foden (færdig mål, ikke den lukkede del der dækker foden)

Det gør ikke så meget, at futten er lidt løs eller stram over foden... ellers kan man bare stoppe med at tage ud en omg. før eller tage en ekstra omg...

Kommentarer

flot blog som jeg følger med glæde. Du giver inspiration. Du er velkommen til at logge på min blog der popper din blog op hver gang du har sat noget nyt ind. Hilsen annetteskreativiteter.blogspot.com

Populære opslag