DIY kokholmske futter..?

 Efter at have fulgt Erika Knights opskrift til punkt og prikke og fået et resultat der helt svarede til billedet i bogen, har jeg lavet min egen opskrift på hæklede futter...

Jeg syntes Erika Knights tøfler var alt for lave og foden var ikke dækket nok, så jeg har lavet denne opskrift, som lykkedes i 1. forsøg... Ja, jeg er for sej...

Men før jeg giver mig hen i selvfede overvejelser, så får I lige en opskrift...

 Til et par kokholmske futter (jo jo... hun er vist høj i hatten i dag) skal du bruge:

1 hæklenål nr. 4,5
1 nøgle Roma garn fra Hjertegarn (ja, ja andre garner kan bruges, men hvis du spørger din garnpusher, så ved hun, hvad der svarer til dette garn)

Str. 36-38 (39-42) 43-46 (jeg er en str. 39-40 og har brugt den mellemste str.)

Lav en ring af 4 lm, luk ringen med 1 km.
1. omg: 1 lm, 6 fm i ringen, luk ringen med 1 km.
2. omg: 1 lm, 1 fm den 1. m, 2 fm i alle andre m, luk ringen med 1 km.
3. omg: 1 lm,1 fm i alle m
4. omg: 1 lm, *1 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km. 
5. omg: 1 lm,1 fm i alle m
6. omg: 1 lm, *5 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km.
7. omg: 1 lm,1 fm i alle m
8. omg: 1 lm, *6 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km.
9. omg: 1 lm,1 fm i alle m
10. omg: 1 lm, *7 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km.
11. omg: 1 lm,1 fm i alle m (i den mindste str. stopper man med at tage ud nu og hækler lige op)
12. omg: 1 lm, *8 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km.
13. omg: 1 lm,1 fm i alle m (i den mellemste str. stopper man med at tage ud nu og hækler lige op)
14. omg: 1 lm, *9 fm, 2 fm i samme m* gentag fra * til * omg rundt, luk ringen med 1 km.

Fortsæt med at hækle lige op til arbejdet måler 11(14)17 cm fra tåspids

Når arbejdet måler 11(14)17 cm fortsættes således:
Hækl 5 fm, vend
1 lm, 5 fm, spring over 1 m, 16 fm, vend
1 lm, 2 fm i 1. og sidste m, alle andre lige op
2(2)4 rækker lige op
Næste rk.: 1 lm, 2 fm i 1. og sidste m, alle andre lige op
5 rk. lige op
Næste rk.: 1 lm, 2 fm i 1. og sidste m, alle andre lige op
Hækl lige op over alle rk. til arbejdet måler 21(24)27.

Montering:
Fold hælen ret mod ret og hækl hælen sammen MB m km. Bryd garnet og hæft
Hækl fra MB 1 rk. fm hele vejen rundt i kanten, brug dog kun hver 2. m rundt langs hæl og ankel og 1 i hver m på overlæderet (oversiden af skoen). luk omg ved at hækle 1 km i omg 1. maske. Bryd garnet og hæft.



Skoen sidder supergodt fast på foden, både med og uden strømper og de kan vaskes i maskinen, så længe du har valgt et garn der kan tåle det... I et hus med hund er det ikke irrelevant...

Man kan købe en filt så og komme i skoen, men jeg syntes de fungere fint uden...

Jeg har ikke hæklet min sidste fut... De er super nemme og jeg glæder mig til at hækle stribede, med kontrastkanter eller måske med en fin bort... det er kun fantasien der sætter grænser...

Go' fornøjelse...

Kommentarer

Anonym sagde…
Ja du er da lidt sej, gode futter ;o)
mette b sagde…
Det er PRÆCIS sådan nogle jeg ønsker mig! Jeg må i lageret og se om ikke jeg har noget godt garn, der passer til...
Tak og hav fortsat en god søndag.
Unknown sagde…
Tak Isa... Lidt selvfed har man vel lov at være... en gang imellem...

Tak Mette... jeg håber du fandt noget godt garn...
Dorte sagde…
Hej Mette! Vil bare lige sende en hilsen og sige, at Sløvpadden nu har fundet vej til min blog (den var lige et par dage om at finde vej fra min postkasse til bloggen, men den er altså nået frem... :-) Og hvor er den bare fin!)
Så fik jeg også langt om længe tid til at kigge forbi din blog - og for søren da, hvor har du mange skønne sager! Glæder mig til at læse med fremover.
Malms Verden sagde…
Hej Mette
Jeg følger din blog, fordi du laver så mange spændende ting med hæklenål og strikkepinde. Jeg bliver meget inspireret og derfor har jeg valgt at give dig en Liebster Blog award, som jeg håber du vil modtage. Den gives til bloggere som har under 200 følgere. Liebster er et tysk ord og betyder elsket eller favorit. Hvis du tager imod den skal du gøre følgende

Takke den du har fået den af (altså mig) på din blog

Linke tilbage til min blog

Finde 5 blogs som du vil give den videre til

Give besked til de 5 du har valgt, ved at lægge en kommentar på deres blog

Til sidst skal du placere din award på din blog

Jeg vil ønske dig en dejlig dag.
Knus fra Rita

Populære opslag