Puslehynde i specialmål

Udover indmaden til babysengen jeg har nævnt, så købte jeg også en puslehynde, da mit "puslebord" ikke har standartmålet for puslehynder som åbenbart er 65-68 cm lang og 45-50 cm bred.
Mit puslebord er 60 cm i dybden og derfor måtte jeg lave en hynde selv.

Det er enormt lang tid siden jeg har lavet andet syarbejde end skifte lynlåsen i bonderøvens kedeldragt (han piller den selv af - jeg syr en ny i. Sådan er aftalen)
Derfor er jeg mega rusten og første forsøget var helt ved siden af. Betrækket var alt for stort i første omgang. I anden omgang passede det bare og jeg havde lige pludselig stof nok til et ekstra betræk... dejligt!

Den skarpe vil måske undre sig over, hvorfor hynden ikke er lyserød... jeg valgte at hynden skulle matche gardinerne og ikke Lillesøsters køn. Hun skal nok få lyserødt nok.

Næste projekt? Jeg skal have syet foer til pusletasken og samlet den... og så har jeg et par små bukser på pindene...

Kommentarer

Populære opslag