Pusletaske - anden del og færdig

Når man starter på et projekt. som er en idé uden et færdigt billede af, hvordan produktet kommer til at se ud, så er det altid lidt spændende om det man laver kommer til at leve op til ens forventninger. Denne har pusletaske er jeg ret godt tilfreds med. Jeg troede den ville blive bredere og jeg var bange for, at foret ville blive noget værre bøvl. Men det lykkedes og jeg tror den er stor nok til alt, hvad jeg har brug for...

Jeg har lavet 7 lommer indvendigt a 9 x 14 cm. Det er en god lommestørrelse, som passer til bl.a. en mobiltelefon, et par kuglepenne, en saks, lommeletter eller noget helt andet. Jeg tænker, at jeg i mange situationer gerne vil nøjes med en taske til Lillesøsters og mine ting. Jeg syntes det er rart med mange lommer, så småting ikke ligger i bunden og ikke er til at finde.

Foret har jeg syet på maskine, men da jeg skulle sy den hæklede yderside fast på foret, havde jeg sat lommer indersiden alle de steder jeg skulle sy og derfor var jeg nød til at sy ydersiden fast i hånden.

Den hæklede yderside er kun syet fast i siderne og midt på front- og bagside. Jeg håber det holder. På den måde fik jeg 4 ekstra lommer på ydersiden, men jeg skal nok ikke putte noget alt for tungt i de lommer, for så kommer det hele til at give sig for meget og tasken vil blive helt ødelagt. Når jeg, man kan ikke få det hele.

Hvis det skulle have nogen interesse, så har jeg købt det fine papegøje-mønstrede stof i Videbæk. Det hvide stof er en kraftig, vævet bomuld - jeg kalder det indisk bomuld, for det var det vi kaldte det, da jeg lærte det at kende i midt 90'erne. Jeg syntes det passer rigtig fint til den hvide bomuldsgarn, som bedstemorfirkanterne er hæklet samme af.

Hanken har jeg dog syet på med symaskinen - min trofaste 40-årige Husquarna, som min mor fik at min Farfar, som var cykel-,barnevogns- og symaskinforhandler i Holstebro tilbage i 40'erne til 70'erne. I Holstebro blev han kaldt Cykelhandler Nielsen...
Jeg ved, at hanken er den del, som skal holde til mest og derfor tror jeg ikke på, at jeg ville kunne sy den godt nok på - og hvem gider reparere i en uendelighed?

Pusletasken var det sidste projekt, som skulle være færdigt inden Lillesøsters ankomst. Jeg har selvfølgelig gang i en del andre projekter til hende, men nu kan jeg læne mig tilbage og sige at vi er klar og kan glæde os med ro i sindet.