Anmeldelse: Strikketøj


Strikketøj af Helga Isager er en lidt anderledes opskriftsamling, hvor Isager har ladet sig inspirere af moden fra 1900-1990'erne. Til hvert årti er der en kort beskrivelse af tiden og moden sammen med en opskrift på alt fra cardigans og sjælevarmer til tørklæde og benvarmere... billederne er lækre med en supertynd model på en hvid baggrund. opskrifterne er meget forskellige, da Isager har valgt at være meget tro mod den tid, modellerne er inspireret fra - selvom hun har givet det hele et tidsvarende pift. God kombination. Isagers stil er som sædvanlig enkel i udtrykket, men med et højt teknisk niveau.

Jeg har lånt bogen på biblioteket, som ikke længere er at finde på Isagers egen hjemmeside - så jeg gætter på den er udsolgt... Hvis du vil kigge i den, må du derfor låne dig frem... Jeg overvejer i hvert fald at strikke 80'er trøjen til Julia...

Interesserer du dig for retro-opskrifter, så er der i hvert fald et bud på en bog for dig her.

 - Mette Marie
Send en kommentar

Populære indlæg