Anmeldelse: Sy til piger - 2-6 år


Bogen her har jeg tidligere kigget i på biblioteket. Den er super simpel med 26 snitmønstre på et separat mønsterark - lige til at gå til. Jeg købte den på bogudsalg og fik den til den hovedrystende billige pris a 40 kr... det er jo hvad jeg ville give for et mønster alene, så det er en god handel.

Bogen er oversat fra fransk, men modellerne og layoutet kunne ligeså godt være dansk med sine enkle linjer og blide farveskala.
Modellerne spænder fra det super simple til det lidt mere avancerede. Der er flere unisex modeller, men dog en overvægt af pigetøj. Alt efter materialevalget vil mange af modellerne kunne bruges til barnets vinter-, forår-, efterår- eller sommergarderobe.
Modellerne er primært syet op i faste materialer som eks. poplin eller lærred.

Hvis du ikke har den store erfaring bag symaskinen, er der fine tegninger med, hvad du skal gøre trin for trin, hvordan du klipper m.m. For den mere erfarne syerske er der mulighed for at sætte sit eget præg på modellerne, som er meget enkle.

Jeg glæder mig til at sy fine ting til Liva fra denne bog

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag