Sommerferiestrik


Jeg havde egentlig pålagt mig selv et indkøbsstop - det skal man forresten ikke fortælle nogen, hvis man ikke kan holde det, for både Julia og Erik har drillet mig med det.

Når, men jeg har altså ikke kunne holde det, for jeg "kom til" at købe *host* 8 *host* fed garn fra Sysleriget. Jamen, det havde altså mit navn på og jeg blev helt syg ved tanken om ikke at eje det. Det hedder Sysleriget Sock / Speckles 23 og er så fint og blødt.

Jeg bestilte det hjem og gik så rundt om det i nogen dage. Jeg legede med mange forskellige ideer til, hvad jeg skulle strikke af det - det skulle helt sikkert være en cardigan. Jeg rodede kortvarigt i mine gemmer, men fandt ikke noget som passede, så jeg endte med at surfe rundt på Drops hjemmeside hvor jeg fandt deres Magic Web cardigan - den findes også som sweater.

Jeg har virkelig prøvet at holde mig fra at starte på den her cardigan, men det har vist sig umuligt. Det er rigtig svært at vise hvor fint bærestykket er - den er strikket oppefra og ned, så jeg glæder mig til at få den blokket, så mønstret rigtig kan komme til sin ret.

Og når jeg er færdig med Magic Web, skal jeg nok gøre Clepsydra færdig.

 - Mette Marie
Send en kommentar

Populære indlæg