Strik hvor du er


Jeg har altid et striktøj med mig - altid! Jeg får (stadig) en masse underlige og irriterede blikke, når jeg sætter mig et "upassende" sted og strikker - kan det være upassende, når jeg ikke er nøgen eller i vejen? Når ja, men du ved måske hvad jeg mener?

Jeg finder mit striktøj frem, når andre finder deres mobil frem - dog ikke på restaurant, for strik og mad passer ikke sammen. Mænd er værst - min egen mand er ligeglad/har vænnet sig til det. Jeg ved ikke, hvorfor mænd sender mig blikke, som om jeg sad og sang falsk, når jeg sidder og arbejder på et projekt.

Billedet jeg har valgt til dette indlæg er et glimrende eksempel. Vi var hele familien til traktortræk. Ungerne og manden diskuterede begivenheden, jeg strikkede. Fin arbejdsfordeling. Flere mænd og enkelte kvinder der passerede mig kiggede - fred med det, en eller anden skal jo være trendsætter og jeg strikker, hvor jeg er. Hvad skulle jeg ellers lave? kigge i mobil? hvorfor er der bedre - ved I det?

Jeg hader at spilde tiden og når jeg kan sidde og strikke og se på traktortræk - jeg elsker når traktoren bare dør midt i det hele og "Karl smart" må tåle ydmygelsen af blive trukket af banen - ja, jeg er ond. Men hvorfor skal jeg ikke kunne strikke alle vegne? hvorfor er det nødvendigt at gøre det i flok til WKIP dag eller noget lign? Jeg har startet min egen stille revolution med strikkepindene og jeg håber, du vil være med

 - Mette Marie
Send en kommentar

Populære indlæg