Smølfehat...

 I går hentede jeg Vinni... Vi havde en deal... Hun klippede Kayas pandehår tilgengæld gav jeg Flæskesteg (og kage) og syede en smølfehat til hende...

Hmmm... hvad skal en 24-årig med en sort smølfehat? jo, hun arbejder jo på Ølkælderen i Holstebro og skal i aften være klædt ud som sort smølf, mens hun er afrydder... jo jo de unge forstår og more sig.

Alle de andre er "almindelige" smølfer, men Vinni... hun er sort smølf... hi hi...

Det er faktisk mega enkelt at lave en smølfehat.

Denne her er lavet af filt.

Det du gør er...

1. mål rundt om hovedet (vandret, aldrig på skrå). Vinni her er 58 cm rundt om hovedet.

2. Tegn en vandret streg på noget mønsterpapir som er halvdelen af hovedomkredsen. I dette tilfælde 29 cm.

3. Mål fra øre til øre hen over issen.
Her var Vinni 34 cm.

4. find midten af linjen og tegn en lodret streg derfra og op, som måler halvdelen af det sidste mål.
I Vinnis tilfælde 17 cm.

5. Tegn en bue fra enden af den vandrette linje til enden af den lodrette linje og til den anden ende af den vandrette linje.

6. Nu skal du til at lave smølfe toppen. Den halvcirkel du har på papiret nu, er selve hatten. Det du går udover mønsteret har du ret frie hænder til. Filt er ret stift og mange ting kan lade sig gøre...

7. Under halvcirklen skal du i panden lægge 2-3 cm til. På denne model er den spids. Læg ca. 5 cm til i nakken og tegn en buet streg imellem disse to punkter.

8. Læg 1 cm sømrum på hele vejen langs hatten undtagen i den nederste kant, med mindre du vælger at fore den.

9. Sy hatten sammen med 1 cm sømrum.

Du kan selvfølgelig pynte hatten inden du syer den sammen...


For... øhh... 4 år  siden syede jeg denne alfe-hat i til et projekt... Den er lavet ud fra præcis sammen fremgangs måde, men har et helt anden udtryk...
Filt kan stå og trodser lidt gængse tilgange, men til det her er det genialt... og billigt...

Og med lidt bling-bling så...


Send en kommentar

Populære indlæg