Evighedsprojekt

Hej derude

Kender du det der med, at der er nogen projekter, som bare bliver ved med at blive lagt væk, fordi noget andet bare er mere spændende.
Sådan et projekt er det her tæppe i Bedstemorfirkanter.

For... jeg tror 5 år siden, var Bedstemorfirkanter virkelig det nye sort. Jeg hæklede en del firkanter dengang, som blev til forskellige ting og andre blev egentlig aldrig til noget.
Dem fandt jeg så igen, da jeg lavede min pusletaske, men jeg har stadig nogen liggende fra dengang.

Men tilbage til tæppet. Jeg har hæklet rigtig mange, for idéen har hele tiden været, at de skulle blive til et sengetæppe (240x240 cm). Jeg har tidligere lagt dem op, så jeg kunne overskue, hvordan de skulle hækles sammen, men det opgav jeg faktisk.

Fornyligt tog jeg projektet op igen. Jeg syntes det så for klumpet ud, når jeg hæklede det sammen, så jeg pillede faktisk det hele op. Nu syr jeg det sammen og tæppet er nu så stort, at jeg kan bruge det i sofaen. Jeg tror, at der er firkanter nok til, at det kan blive ret stort... Jeg er langt fra målet.

Firkanterne er hæklet i Naturuld fra Hjertegarn på hæklenål nr. 8 - så man kommer hurtigt derud af...

Jeg har dog igen lagt det væk lidt, fordi der er noget andet der trækker, for det her er lidt Molbo-arbejde. Jeg er meget realistisk - eller prøver, for jeg ved godt, at Rom ikke blev bygget på en dag.
Og jeg tror ikke, at jeg er alene om at have et par evighedsprojekter ;-)

Held og lykke med dit projekt

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag