DIY domino-strikket ramme til 30 x 30 spejl

Som lovet, opskriften på rammen jeg viste tidligere...

Jeg har brugt under 50 g. garn, et klassisk uld/acryl garn til pind 2½

Du skal derudover bruge

Rundpind str. 2½, 60 cm
Knapper (eller perler) til pynt...


Forsiden består af 24 domino-tern a 21 masker. Hvordan du strikker dominostrik kan du se her.

Bagsiden er 1 - 1 rib (1 ret, 1 vrang)


Du starter i højre hjørne og kører hen. Så strikker du op fra højre hjørne (det er pænest at ternene er strikket i samme retning, så du bliver nød til at bryde garnet efter hvert tern, når du strikker "lodret". Enden strikker du så med i den nye tern eller du kan hæfte dem efterfølgende - det er en smagssag)

Når du når til øverste højre hjørne (tern nr. 13), strikker du hen, her skal du ikke bryde garnet efter hver tern, det kommer til at passe.

Efter tern 19, slår/tager man så masker op fra nederste venstre hjørne og strikker igen lodret. Igen må du bryde garnet efter hvert tern, for at få ternene til at være ens.

Når tern 24 er strikket brydes garnet og trækkes igennem den sidste maske og trækker til. Sy tern 19 og 24 sammen som vist på tegningen.

Fra tern 19 har du den første maske til bagsiden. Du skal tage 71 tern op på hver side af rammen - 70 langs hver side og 1 i hvert hjørne. Hjørnemasken markeres -  det er her der skal tages 1 ind på hver side af hjørnemasken på hver 2. omgang.

På rundpind: Strik 1. omg. 1 ret, 1 vrang, indtil der er en maske tilbage på omgangen. Den sidste maske tages løs af, 2 ret sammen (hjørnemasken og den på venstre side)
*Strik så 68 m i rib, tag 1 maske løs af strik, strik 2 ret sammen (hjørnemasken og den på venstre side), træk den løse maske over* gentag på alle sider.
Strik 3. omg i rib, indtil der er en maske tilbage på omgangen. Den sidste maske tages løs af, 2 ret sammen (hjørnemasken og den på venstre side)
*Strik så 66 m i rib, tag 1 maske løs af strik, strik 2 ret sammen (hjørnemasken og den på venstre side), træk den løse maske over* gentag på alle sider.

Gentag disse to omgange - 1 omg uden indtagning, 1 omg med indtagning, hvor maskeantallet imellem hjørner reduceres med 2 hver gang, til bagsiden måler 5 cm i bredden. Den sidste omgang skal være en indtagningsomgang, så man tager ind i hjørnerne samtidig med at man lukker af. Luk ikke alt for stramt af...

Hæft alle ender og træk rammen på spejlet inden du syer knapper / pynt på.

Go' fornøjelse

Kommentarer

Bournonville sagde…
Gud hvor er det dog smart ;) virkelig fin ide :)

Kh sara

Populære opslag