Hvordan du lokker frugt i børn?


Jeg bliver lidt provokeret... og også lidt undrende, når jeg ser reklamer som den Innocent har kørt i et stykke tid... om børn der ikke spiser frugt... jo... men ikke her på matriklen... og det er sku ikke for at pudse min egen glorie eller få nogen til at få det dårligt, for jeg kender godt det med at have et barn som ikke spiser et eller andet, men frugt og grønt... det har aldrig været et problem... langt fra... Mine børn har måske ikke fået valget, vil nogen måske sige... måske er jeg et godt forbillede (okay... må jeg ikke pudse glorien lidt?) men frugt (og grønsager) det spiser de... hverdag...

Måske er det fordi, jeg har fundet ud af, at mine børn er som min far (et stort barn årgang 1952), som ikke spiser ret meget frugt og grønt, når han selv skal gøre noget ved det... Men har de en bøtte i køleskabet med skrællede gulerødder, så spiser han gerne gulerødder... og måske er der noget om det...

Jeg har gjort eksperimentet på egen hånd... Den dag jeg satte en lille skål med frugt, som ikke var udskåret, kom det hele tilbage igen... de dage jeg skærer frugten ud, så er det hele væk...

hmmm... Så derfor prøver jeg igen med frugten... for jeg skal jo selv have noget... og det første billede deroppe, det var vores dessert i fredags... De havde jordbær hos min lokale frugtpusher - til 17,95 jo jo, men danske... mums siger jeg bare... Jeg delte bakken (250 g.) i 4 skåle (totalt yndlings fra Søstrene Grene - gamle men stadig...). Jordbærerne blev vasket og skåret i kvarte (utroligt så lidt der skulle kasseres) og så kom jeg sukker på...  og så kom der 2 blommer, 2 kiwi, mango (ca. 1 halv) og så 2 bananer i og så saften af en ½ lime over hver skål... River Cottage trick... GUF!

Det her nederste billede er fra vores morgenmad i dag... og mere avanceret behøver det jo ikke at være vel? bare det er nemt for dig og ungerne... og så spiser Nico også lidt... et stort barn årgang 1981... men han spiser faktisk meget frugt... hmmm...

Og bare rolig... de får ikke kun frugt til morgenmad... der er også knækbrød, boller eller noget andet fiberrigt...

Kommentarer

mette b sagde…
Godt emne du bringer op.
Jeg tror på at du gør din familie en stor tjeneste ved at fastholde de sunde vaner. Og så er det jo pudsigt, at der skal så lille en forskel til om det bliver spist eller ej.
Måske I kunne skære hver jeres portion ud sammen om aftenen? Det kunne blive en hyggestund og I kunne give hinanden ideer til hvad der er lækkert?

Jeg har fra mine piger var helt små lavet madpakker til dem. Ikke SMURT men LAVET. De fik forskellige aftensmadsrester, udskåret grønt og frugt og noget groft rugbrød med. Om aftenen fik vi grønt og frugt både tilberedt og råt og de har aldrig brokket sig eller ladet det stå.
I dag spiser de alting og prøver gerne nyt. De laver selv deres madpakker med både det ene og det andet nu.
Selvfølgelig er der ting, de ikke så godt kan lide, men det bliver spist. Og den ældste er nu blevet veganer, ligesom jeg er vegetar.

Velbekomme!
mette
Unknown sagde…
Jeg vidste ikke du var vegetar...

Jeg syntes frugt og grønt er vigtigt... er måltid er ikke færdigt uden grønsager... og Julia fortalte i dag, at de andre unger i SFO'en misunder hende hendes eftermiddagsmadpakke... den indeholder kun frugt og grønt... og ikke Cup Noodles eller toast... fy... Det er sku da dejligt...
mette b sagde…
Det har jeg også hørt fra både børn og voksne dengang pigerne var mindre. Madpakken var en lillebitte buffet af valgmuligheder, så der altid var noget lækkert at vælge.
Godt at du gør det sammen. Klem

Populære opslag