Grillet laks og grønsager i grill

Vi har for nogen uger siden investeret i den grønne komet aka. en 57 cm Weber grill m. grøn emalje... Det er nok en af de bedste investeringer vi har gjort...

En ting vi har lavet flere gange er grillet laks... Det er simpelthen fantastisk...

Grillet laks m. grønsager til 2 voksne og 2 børn

500-600 g. laksefilet m. skind

1½ spsk. brun farin
Chili
Cayenne peber
Paprika
Salt og peber
(du skal ikke være nærig med krydderierne, for den brune farin kan godt tage overhånd)

5-7 vaskede kartofler
3-4 skrællede gulerødder
1-2 løg
3-4 fed hvidløg
1 stort æble
Olie
Timian og/eller salvie
salt og peber

Gnid krydderier godt rund på laksen. Gnid derefter brun farin på. Sæt den i køleskabet, imens du gør grønsagerne klar.

Kartofler og gulerødder skæres i tern. Løg pilles og hakkes groft. Hvidløgene pilles og halveres. Del æblet i kvarte og skær kernehuset fra, halver bådene igen og skær i tern. Alle grønsagerne kommes i en foliebakke/grillbakke/drypbakke (den der plejer at sæt under kødet, når du griller ved inddirekte varme). Hæld olie og krydderier på og bland til alle grønsagerne har olie og krydderi på sig.

Foliebakken sættes nu i den varme grill i bunden og får 15 min inden man putter laksen i. Laksen grilles ved inddirekte varme ovenpå et stykke sølvpapir - lægges med skindsiden nedad. Hele herligheden skal nu have 30 min.

Serveres med en god hjemmerørt dressing eller tzatziki

Kommentarer

Populære opslag