Minder på papir


Jeg fandt for nyligt alle mine gamle notesbøger med opskrifter frem. Det var for at kigge igennem, hvad jeg har glemt at lægge på bloggen igennem tiden.

For 8-9 år siden gik jeg en del på marked, og derfor var der flere ting, som ikke nåede bloggen, fordi jeg lavede de her ting til salg. Det har jeg ikke tiden til længere, så der er ikke længere nogen grund til at holde de opskrifter hemmeligt... Det tager dog lidt tid at renskrive den slags opskrifter, som det ikke var meningen, at andre end jeg skulle se, så du må væbne dig med tålmodighed.

Men det er nu lidt hyggeligt at bladre igennem de her gamle notesbøger. De er fulde af overstregninger, beregninger og enkelte gange har de åbenbart været i barnehænder, for der er også små tegninger og ukontrollerede kuglepens kruseduller.
Det er lidt minder på papir, for det frembringer tanker om at sidde og få en idé og så få den ned på papir. Om at få det strikket/hæklet/syet op. Og så til sidst at sidde med et produkt, som man så kan evalurer på... og i guder, de første ting - de er aldrig for kønne. Men det er måske dem, som frembringer den største, umiddelbare stolthed, for "jeg gjorde det sgu"!

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag