Grafisk - praktisk - go'
På torsdag er det Julias første skoledag i 2. klasse.
Jeg syntes jo, at 1. skoledag fortjener nyt tøj, så jeg har syet en ny kjole til Julia.
Mønsteret er fra Mini Krea og er super nemt.
Bagsiden er mønstret og forsiden er i den fede partysatin fra Stof og Stil... også kendt som Peters Resthal... hi hi hi...
På forsiden har jeg pyntet kjolen med hvide knapper i fire forskellige størrelser. Knapperne er rester jeg havde liggende og knapper fra noget af alt det tøj jeg bruger til mit hemmelige projekt... Det er en simpel og fin måde at pynte på, og når man har en pige, som ikke er til det vildt pigede aka. prinsesser og pynt, så må moderen gøre tingene fine med de lidt mere rå detaljer... tro mig, det er en balancegang...
Bagsiden er bare så enkel og fin. Mønsteret er en masse pige ansigter med store øjne. Jeg har også købt denne metervare hos Stof og stil... Jeg kan godt lide Stof og stil, for selvom det er en non-service butik, så er udvalget stort og... jeg kan godt selv...
Jeg har valgt at sætte mit mærke på ydersiden. Det er også for at gøre reklame for mig selv, for det kunne da være meget sjovt at lave flere af dem her... dog ikke magen til, for denne her er kun Julias...
Og så er det jo meget passende, at Julia går i Gamma når der er et G i mønsteret...
Kommentarer