Mary Quant

Som I måske har opdaget, så har jeg en interesse for mode og specielt modehistorie. Når man tale modehistorie, så må man endelig ikke glemme denne dame, nemlig Mary Quant.

Jeg faldt over hende i et magasin en gang i tidernes morgen... eller i midt 90'erne og har skrevet flere opgaver om hende og hendes tøj.

Jeg elsker hende, fordi hun er super kreativ og nærmest autodidakt

Jeg elsker hendes tøj, fordi det er det er så enkelt og alligevel så modsætningsfyldt. Tækkeligt dækket i halsen, men ultra kort. Simpel model, men avanceret mønster... jeg elsker at lege med kontraster og ikke kun i farver...


Mary Quant ønskede at lave tøj til unge mennesker. Hun syntes at det tøj der var på markedet sidst i halvtresserne da hun kom frem, var for ”damet” og pænt, det afspejlede ikke den verden som de unge levede i.
Mary Quants tøj var langt hen af vejen praktisk, enkelt og tit farverigt, da hun elskede farver.
Hendes måde at tænke tøj på, afspejler at hun er en kvinde. Hun ved hvordan det er at have på, da hun selv gik i tøjet og derfor kunne lave tøj som ikke kun var kønt, men også behageligt og gav kvinderne den frihed som der var brug i form af rørlighed.
Mary Quant tilsluttede sig de ultra-tynde modeller og brugte i sine forretninger de såkaldte ”Twiggy mannequin dukker” i vinduerne. Hun skriver i sin biografi at hun var fed, men kigger man på billeder af Mary Quant er fed ikke det første man tænker. Denne mangel på kærlighed til sin egen krop, har smittet af på hendes billede af den perfekte kvinde og gjort hendes ideal til ultra-tynd.
De 2 kjoler jeg har valgt ovenfor er et udtryk for den forandring Mary Quants design gennemgik gennem årene. Hun fulgte med tiden. De 2 lille-pige kjoler er et udtryk for den overgang der var fra halvtresserne til tresserne. Mini skulle det være, men den pæne pige havde ikke helt mistet sit greb og pigerne skulle stadig udstråle renhed, uskyldighed og naivitet.
I slutningen af tresserne var der kommet andre boller på suppen og kvindernes mode lignede mere og mere mændenes. Tit gik de i de samme bukser og deres hår var lige langt, så det kunne være svært at kønsbestemme en person, et problem der aldrig havde været før i historien.
Alt dette havde Mary Quant øje for, hun har selv sagt i utallige interviews, at hun fandt sin inspiration blandt pigerne på gaden. På den måde lancerede hun en helt ny måde at tænke mode på. Tidligere gik trends fra modehusene i Paris til gaden. I tresserne begyndte det at gå den anden vej, fra gaden til modehusene.
Mary Quant havde også en anden vigtig kæphest, at tøjet skulle være billigt, så man hele tiden kunne få nyt. Kvaliteten var ikke så vigtig for Mary Quant og derfor kunne hun holde prisen nede.
For at forstå Mary Quants stil, kan det være en hjælp at kende hendes personlighed, da designerens stil ofte kommer ud af deres historie.


Mary Quants historie
Mary Quant er født i Blackheath i London i 1934. Begge hendes forældre var lærere. Mary Quant havde en meget omtumlet barndom, med mange flytninger og til tider boede faderen ikke sammen med resten af familien, da manglen på lærere i England var stor og han blev derfor sendt til forskellige skoler.
Mary Quant begyndte på Goldsmiths kunsthåndværkerskole efter at have afsluttet grundskolen. På Goldsmiths mødte Mary Quant Alexander Plunket Green.
Efter endt uddannelse, arbejdede Mary Quant en tid som syerske til en meget lille løn, som hun nærmest ikke kunne leve af.
Mary Quant og Alexander P. Green var en del af jetsettet i Chealse og de havde mange venner med gode forbindelser. Det var her Mary Quant mødte Archie McNair, som ejede en meget populær kaffebar i London og et fotostudie.
Archie McNair og Alexander P. Green valgte at støtte Mary Quant i at åbne sin første butik i 1955 i London. De åbnede butikken med 10.000 £ som den eneste startkapital.
Da de åbnede butikken, solgte de kun varer, som var købt fra andre. Kun en enkelt ting i butikken var noget Mary Quant havde designet, nemlig et par pyjamasbukser. Disse bukser blev spottet af en journalist fra Harper´s Bazaar og kom i bladet.
Da Harper’s Bazaar returnerede bukserne, blev de købt af en amerikaner, som satte modellen i produktion.

Efter denne oplevelse og akut varemangel, valgte Mary Quant at begynde at designe og fremstille tøj til butikken. Mary Quants designs gik som varmt brød. Salget gik så stærkt, at Mary Quant ikke kunne følge med efterspørgselen, de blev nød til at ansætte syersker til at fremstille tøjet.
De to unge havde ingen erfaring med salg og de nåede at dumme sig mange gange, bl.a. ved at sælge tøjet til underpris, holde åbent til midnat og de var også bange for kunderne, så de havde i den første tid en flaske whisky under disken til at berolige nerverne med.
I løbet af ganske få år åbnede de yderligere 2 forretninger i London og også på den anden side af Atlanten havde de fået øjnene op for Mary Quants nye og skøre ideer.
1962 kunne man købe Mary Quants tøj i USA, dog ikke under hendes eget navn. Det skete først da Mary Quant lancerede sit eget mærke Mary Quant Ginger Group, som først blev solgt til almindelige forretninger i England, men senere også kom til USA og resten at Europa. 
Mary Quant skrev kontrakter med mange forskellige virksomheder indenfor beklædnings branchen. I 1966 havde hun en indtjening på 14 mil. $ og lavede mere end 20 kollektioner om året til forskellige virksomheder, alt fra sportstøj til stangtøj til store supermarkedskæder.
 
Send en kommentar

Populære indlæg