Hvad kan jeg bli'e?

Jeg har igennem længere tid prøvet at hitte ud af, hvilke rettigheder jeg har i forhold til efteruddannelse / kurser m.m.
Det største problem er nok, at jeg egentlig helst vil have et arbejde, men som landet ligger, så står det lidt sløjt til... Tja, jeg gider ikke sidde med hænderne i skødet, jeg vil gerne have lidt indhold i mit liv og jeg har ikke noget i mod at læse og selvstudie skræmmer mig ikke. Jeg kan godt holde mig selv i ørerne, planlægge min egen dag og ja, autodidakt er mit mellemnavn...

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med voksne, så måske er voksenundervisningsuddannelsen en mulighed

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med vejledning, så måske vejlederuddannelsen (minus... man skal åbenbart have 2 års erhvervserfaring og jeg har kun 1...)

Jeg kunne læse engelsk på uni... det ville åbne det private arbejdsmarked (måske... how the f... should I know?)

Jeg kunne læse tysk (gisp), men det koster... og jeg kan ikke tage tysk på NNS uden at have det på B-niveau... og det har jeg ikke (desuden er mit tysk ikke verdens bedste... jeg taler det langt fra flydende...)

Der er simpelthen så mange muligheder og hvad er det lige man skal vælge? Hvad ville jeg finde interessant/inspirerende? hvad vil hjælpe mig i job? kan de to forenes?

Kommentarer

Populære opslag