Jamie Oliver...
Jeg har "kun" en Jamie Oliver kogebog... Altså jeg har så rigeligt med kogebøger og er måske blevet lidt mere kræsen med hvad jeg køber, for der er klart nogen fejlkøb imellem...
Når, men i modsætning til mange af de andre kogebøger, så er den her jo i den dyre ende, så den har jeg ikke "bare" købt, men ønsket mig i julegave...
Den har nu stået og været rigtig fin i vel 1½ år og nu er den kommet ud af skabet... Og jeg er så positiv.
Ud over at bogen er lækker (det var måske lidt derfor jeg ønskede mig den i første omgang og så da jeg så hans Amerika udsendelser på DR), så er bogen også rigtig go'. Opskrifter er let forståelige (ikke noget med mærkelige kokkeudtryk som sådan en Jyde-husmor ikke kender) og opskrifterne duer... det vil sige, at indtil videre, så har de opskrifter jeg har prøvet lykkedes i første forsøg og maden smagte godt. Det er sku' ikke alle opskrifter der lykkedes i første forsøg her i huset...
Der udover, så er bogen meget inspirerende. Den har nogen opskrifter, som jeg ellers ikke ville turde prøve, men nu har vi både fået "Fiery Dan Dan Noodles" og "Deep pan pizza", og i aften skal vi have "Sher Peng Pancakes"... så må vi se om det lykkedes også...
Jeg er ellers ikke næse-grus-Jamie-Oliver-fan, men denne bog vil jeg gerne anbefale til andre, om det så er som egen investering, gave eller lån på biblioteket...
Det skal jo nok også lige indskydes, før alle tror jeg er sådan en hellig overskudsmor, at en af grundene til at jeg lige nu prøver så mange opskrifter af, er at jeg har tiden til det, for havde jeg et 37 timers job, så gik det nok ikke...
Kommentarer